Markus 8:3
Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.
Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de havde Intet at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:
2 Mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage og have Intet at æde.
32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: Mig ynkes inderligen over Folket, thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage og have Intet at æde; og lade dem fastende fare vil jeg ikke, paa det de ikke skulle forsmægte paa Veien.
33 Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
34 Og Jesus sagde til dem: Hvormange Brød have I? Men de sagde: Syv, og faa smaae Fiske.
4 Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?
5 Og han spurgte dem ad: Hvormange Brød have I? Men de sagde: Syv.
31 Og han sagde til dem: Kommer nu I (med) afsides til et øde Sted og hviler lidet; thi de vare mange, som gik til og fra, og de havde end ikke beleilig Tid til at æde.
32 Og de fore bort til et øde Sted i et Skib for dem selv.
33 Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham; og de løb derhen til fods fra alle Stæderne, og kom førend de, og kom til ham.
34 Og Jesus gik ud (af Skibet) og saae meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem, thi de vare som Faar, der have ingen Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 Og der Dagen var nu fast forløben, gik hans Disciple til ham og sagde: Det er et øde Sted, og Dagen er nu fast forløben.
36 Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?
38 Men han sagde til dem: Hvor mange Brød have I? gaaer bort og seer. Og der de havde efterseet det, sagde de: Fem, og to Fiske.
12 Men Dagen begyndte at hælde; da gik de Tolv frem og sagde til ham: Lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggende Byer og Landsbyer, og faae Herberge og finde Føde; thi vi ere her paa et øde Sted.
13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
14 thi der vare henved fem tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: Lader dem sætte sig ned som tilbords, i hver Hob halvtredsindstyve.
13 Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tilfods fra Stæderne.
14 Og der Jesus gik frem, saae han meget Folk, og han ynkedes inderligen over dem og helbredede deres Syge.
15 Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Dette Sted er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i Byerne og kjøbe sig Mad.
16 Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
17 Men de sagde til ham: Vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske.
18 Men han sagde: Henter mig dem hid.
7 Og de havde faa smaae Fiske; og han velsignede (dem) og bød, at ogsaa de skulde lægges for.
8 Men de aade og bleve mætte, og tog af de levnede Stykker op syv Kurve.
9 Men de vare henved fire Tusinde, som havde ædet; og han lod dem fare.
10 Og strax traadte han i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthæ Egne.
20 Og de kom til Huset; og Folket kom atter tilsammen, saa at de kunde end ikke (komme til at) faae Mad.
36 Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.
44 Og de, som aade Brødene, vare henved fem tusinde Mænd.
45 Og han nødte sine Disciple strax til at gaae ind i Skibet og fare forud hen til hiin Side til Bethsaida, imedens han lod Folket fare.
5 Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?
20 Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
21 Men de, som aade, vare henved fem tusinde Mænd, foruden Qvinder og Børn.
22 Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae ind i Skibet og fare over før ham til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.
42 Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.
18 Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare hen til hiin Side.
5 Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.
37 Og de aade alle og bleve mættede; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
38 Men de, som havde spiist, vare fire tusinde Mænd, foruden Qvinder og Børn.
39 Og der han havde ladet Folket fare, gik han i Skibet og kom til Magdalæ Grændser.
17 Og de aade og bleve alle mætte; og der optoges af Stykkerne, som bleve til overs for dem, tolv Kurve.
9 Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulde være tilrede til ham formedelst Mængden, at de ikke skulde trænge ham.
33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
8 Og han bød dem, at de skulde Intet tage med til Reisen, uden alene en Stav; ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Bæltet;
12 Men der de vare blevne mætte, sagde han til sine Disciple: Sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.
16 Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
14 Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere end eet Brød med sig i Skibet.
13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde.