Markus 3:20
Og de kom til Huset; og Folket kom atter tilsammen, saa at de kunde end ikke (komme til at) faae Mad.
Og de kom til Huset; og Folket kom atter tilsammen, saa at de kunde end ikke (komme til at) faae Mad.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Og der de, som vare omkring ham, hørte det, gik de ud at holde det tilbage; thi de sagde: Det er uregjerligt.
1I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de havde Intet at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:
2Mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage og have Intet at æde.
3Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.
4Og hans Disciple svarede ham: Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørken?
32Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: Mig ynkes inderligen over Folket, thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage og have Intet at æde; og lade dem fastende fare vil jeg ikke, paa det de ikke skulle forsmægte paa Veien.
33Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
19og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.
31Og han sagde til dem: Kommer nu I (med) afsides til et øde Sted og hviler lidet; thi de vare mange, som gik til og fra, og de havde end ikke beleilig Tid til at æde.
35Og der Dagen var nu fast forløben, gik hans Disciple til ham og sagde: Det er et øde Sted, og Dagen er nu fast forløben.
36Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
16Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
7Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen; og en stor Mængde fra Galilæa og fra Judæa fulgte ham,
8og fra Jerusalem og fra Idumæa og fra hiin Side Jordan, og de, som boe omkring Tyrus og Sidon, en stor Mængde, som hørte, hvor store Gjerninger han gjorde, kom til ham.
9Og han sagde til sine Disciple, at et lidet Skib skulde være tilrede til ham formedelst Mængden, at de ikke skulde trænge ham.
12Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.
11Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.
5Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.
5Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?
20Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede det, der blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
12Men Dagen begyndte at hælde; da gik de Tolv frem og sagde til ham: Lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggende Byer og Landsbyer, og faae Herberge og finde Føde; thi vi ere her paa et øde Sted.
13Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
25Men meget Folk gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
19Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke komme ham i Tale for Folket.
33Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
15Men der det var blevet Aften, gik hans Disciple til ham og sagde: Dette Sted er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Folket fare, at de kunne gaae hen i Byerne og kjøbe sig Mad.
17Og han gik ned med dem og stod paa en Slette; og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem, og Tyrus og Sidon, der ligge ved Havet,
31Men imidlertid bade Disciplene ham og sagde: Mester, æd!
47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.
7Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
33Og Folket saae dem fare bort, og Mange kjendte ham; og de løb derhen til fods fra alle Stæderne, og kom førend de, og kom til ham.
18Men der han om Morgenen gik til Staden igjen, hungrede han.
42Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.
43Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
17Og der det var blevet Aften, kom han med de Tolv.
18Og da de sadde tilbords og aade, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at Een af eder, som æder med mig, skal forraade mig.
3Og Jesus svarede og sagde til dem: Have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med Ham?
4Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Skuebrødene og aad, og gav ogsaa dem, som vare med ham; hvilke det dog ikke er tilladt Nogen at æde, uden Præsterne alene.
13Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
17Og de aade og bleve alle mætte; og der optoges af Stykkerne, som bleve til overs for dem, tolv Kurve.
14Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere end eet Brød med sig i Skibet.
44Og de, som aade Brødene, vare henved fem tusinde Mænd.
3Men han sagde til dem: Have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med ham?
4Hvorledes han gik ind i Guds Huus og aad Skuebrødene, hvilke det ikke var ham tilladt at æde, ei heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,
2Og strax forsamledes Mange, saa at de havde ikke Rum, ikke engang ved Døren; og han talede Ordet til dem.
13Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad.
52Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde?