Hebreerbrevet 13:16
Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele; thi saadanne Offere behage Gud vel.
Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele; thi saadanne Offere behage Gud vel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Lader os da altid ved ham frembære Gud Lovoffer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn.
10Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige.
17Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
7tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
6Brændoffere og Syndoffere havde du ikke Behag i.
1Lader Broderkjærligheden blive ved!
2Glemmer ikke Gjæstfrihed; thi ved den have Nogle, uden at vide det, herbergeret Engle.
3Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.
3og I ville gjøre Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, formedelst et synderligt Løfte eller som et frivilligt (Offer), eller paa eders bestemte Tider, for at gjøre for Herren en behagelig Lugt, af stort Qvæg eller smaat Qvæg,
24og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
25og ikke forlade vor egen Forsamling, som Nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget desmere, som I see, at Dagen nærmer sig.
26Thi synde vi med Villie, efter at have annammet Sandhedens Erkjendelse, er der ikke Offer mere tilbage for Synden,
19Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.
13antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
14Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.
21han gjøre eder skikkede til al god Gjerning, saa at I gjøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for ham selv, ved Jesum Christum; ham være Ære i al Evighed! Amen.
18at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
1Derfor formaner jeg eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille eders Legemer som et levende, helligt og Gud velbehageligt Offer, (hvilket er) eders fornuftige Gudsdyrkelse;
18Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
19Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
6Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt Godt med den, som ham underviser.
8Da han først havde sagt: Slagtoffer og Madoffer og Brændoffere og Syndoffere vilde du ikke, havde ei heller Behag i dem, — hvilke frembæres efter Loven —
5Og gjører Røgoffer af Suurdeig til Takoffer, og udraaber om frivillige Offere, lader (Folket) høre det; thi I, Israels Børn! elske (det) saa, siger den Herre Herre.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
16Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.
17Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgjøre din Priis.
22Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere.
5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
3At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
10Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
22og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
3Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, og understøtte dig fra Zion!
29Men naar I slagte Herren et Lovoffer, skulle I slagte det, for eder til en Behagelighed.
8Og du skal sige til dem: Hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt eder, der offrer Brændoffer eller Slagtoffer,
5(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
6See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
9Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
10Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.
5Du Elskelige! du gjør troligen det, som du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,
2Hver af os være sin Næste til Behag i det Gode, til Opbyggelse.
17Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn.
13— idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
3Men ved Offerne skeer aarligen Syndernes Ihukommelse.
10værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
17Thi det er bedre — om det saa er Guds Villie — at lide, naar man gjør Godt, end naar man gjør Ondt.
15Thi saaledes er det Guds Villie, at I, ved at gjøre det Gode, skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie,
13Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gjøre Godt.
12Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
20I skulle Intet offre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder.
7Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.