2 Korinterbrev 8:12
Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
9 Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
10 Og jeg giver min Mening herom (tilkjende); thi det er eder nyttigt, I, som for et Aar siden allerførst begyndte ikke alene at gjøre, men og at ville.
11 Men fuldender nu og at gjøre det, at, ligesom der var Redebonhed til at ville, saaledes og Fuldbyrdelsen maa blive efter Evne.
13 Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14 men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
15 ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning;
17 Thi dersom jeg gjør dette gjerne, haver jeg Løn, men (gjør jeg det) ugjerne, er (dog den) Huusholdning mig betroet.
17 hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
1 Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.
3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
4 idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
5 Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;
6 saa at vi have formanet Titus, at, ligesom han tilforn begyndte, saa skulde han og fuldende ogsaa denne Velgjerning hos eder.
14 men uden dit Samtykke vilde jeg Intet gjøre, at den Godhed ikke skulde være af Tvang, men af fri Villie.
18 Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);
20 thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.
7 tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
8 vidende, at hvad Godt Enhver gjør, det skal ham gjengjældes af Herren, hvad enten han er Tjener eller Fri.
18 at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
27 Thi de ansaae det for godt og ere ogsaa deres Skyldnere. Thi ere Hedningerne blevne deelagtige i hines aandelige Goder, da ere de og skyldige at bevise dem Tjeneste i det Timelige,
6 thi han skal betale Enhver efter sine Gjerninger;
25 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.
17 Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel.
2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
3 Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til Enhver iblandt eder, at han skal ikke tænke høiere, end han bør at tænke, men at han skal tænke saa, at han er beskeden, alt som Gud haver tildeelt Enhver Troens Maal.
12 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
22 Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
13 — idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
38 giver, saa skal eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i eders Skjød; thi med den samme Maade, som I maale med, skal eder maales igjen.
8 eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, (gjøre det) med Redelighed; den, som er Forstander, (være det) med Flid; den, som gjør Barmhjertighed, (gjøre den) med Glæde.
11 Dersom vi have saaet for eder de aandelige Ting, er det noget Stort, om vi høste eders timelige Ting?
29 Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.
12 Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie?
17 thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.
13 Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!
18 Men haver han gjort dig nogen Uret, eller er dig Noget skyldig, da før mig det til Regning.
9 Derfor beflitte vi os ogsaa paa, hvad enten vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.
23 og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
4 Men den, som haver Gjerninger at fremvise, tilregnes Lønnen ikke af Naade, men som Skyldighed;
6 Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.