Romerbrevet 12:8
eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, (gjøre det) med Redelighed; den, som er Forstander, (være det) med Flid; den, som gjør Barmhjertighed, (gjøre den) med Glæde.
eller om Nogen formaner, paa Formanelsen; den, som uddeler, (gjøre det) med Redelighed; den, som er Forstander, (være det) med Flid; den, som gjør Barmhjertighed, (gjøre den) med Glæde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men efterdi vi have adskillige Naadegaver, efter den Naade, som er given os, saa, hvad enten vi have Prophetiens Gave, (da lader os bruge den) i Forhold til vor Tro;
7eller (vi have) en Tjeneste, (da lader os tage vare) paa Tjenesten; eller om Nogen er Lærer, paa Lærdommen;
5Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
6Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
7Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.
8Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning;
9Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky for det Onde, hænger fast ved det Gode;
10værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
11værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
12værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;
13antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
14Velsigner dem, som eder forfølge; velsigner og forbander ikke.
15Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
7Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.
8Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
8Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
9Laaner hverandre gjerne Huus uden Knur.
10Eftersom Enhver haver faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.
11Dersom Nogen taler i Menigheden, han (tale) som Guds Ord; dersom Nogen tjener deri, (han tjene) som af den Formue, hvilken Gud forlener, paa det at Gud maa æres i alle Ting formedelst Jesum Christum, hvem Æren og Magten tilkommer i al Evighed! Amen.
7tjenende med Velvillighed Herren og ikke Mennesker;
12Thi dersom Redebonheden er forhaanden, da er Enhver velbehagelig i Forhold til det, han haver, ikke i Forhold til det, han ikke haver.
13Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
13og agte dem overmaade høit i Kjærlighed for deres Gjernings Skyld. Værer fredsommelige indbyrdes.
14Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
6Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt Godt med den, som ham underviser.
1Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
2at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.
18at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
10Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter,
11at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud;
12thi Besørgelsen af denne Understøttelse afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange Taksigelser til Gud,
13— idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —
25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
14Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.
12Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse.
7idet du viser dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Alvorlighed,
17Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
5En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
23og Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjertet, som for Herren og ikke som for Menneskene,
20thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,
22Og gjører Forskjel, saa I ynkes over Nogle,
10Derfor, eftersom vi have Leilighed, lader os gjøre det Gode mod Alle, men meest mod Troens Egne.
8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
8Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;
17De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
10Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
16Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
2Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed,