Ordspråkene 12:25
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.
30 Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
13 Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.
14 Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
15 Alle den Elendiges Dage ere onde, men et godt Mod er et ideligt Gjæstebud.
16 Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
24 De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
12 Forventelse, som (længe) forhales, krænker Hjertet, men (naar) det kommer, som man begjærer, da er det Livsens Træ:
14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
30 Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
26 En Retfærdig er ypperligere end hans Næste, men de Ugudeliges Vei forfører dem.
15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte.
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
20 (Som) den, der aflægger Klæder den Dag, det er koldt, (ja som) Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et Hjerte, der er ilde (tilfreds).
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
26 Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
25 Den, som haver et stolt Mod, blander sig i Trætte, men den, som forlader sig paa Herren, skal blive fed.
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.
27 Det er en Mand godt, at han haver baaret Aag i sin Ungdom.
11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I Retfærdige! og synger med Fryd, alle I, som ere oprigtige i Hjertet!
22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
11 Der er saaet et Lys for den Retfærdige, og Glæde for de Oprigtige i Hjertet.
28 Min Sjæl flyder hen for Bedrøvelse; opreis mig efter dit Ord.
14 En Mands Mod kan opholde ham i hans Sygdom, men naar Modet er nedslaget, hvo kan (da) bære det?
1 Salomos Ordsprog. En viis Søn glæder en Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed (glæder) ved sin Sjæls Raad.
15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
7 De ere mange, som sige: Hvo vil vise os Godt? (men) Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
25 Thi jeg haver (overflødeligen) vederqvæget en træt Sjæl, og jeg haver fyldt enhver bedrøvet Sjæl.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal mit Hjerte glæde sig, ja jeg (selv),
10 Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.