Forkynneren 7:3

Original Norsk Bibel 1866

Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 7:9-9 : 9 Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men over at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os. 10 Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Døden. 11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.
  • Hebr 12:10-11 : 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
  • Rom 5:3-4 : 3 ja ikke det alene, men vi rose os og af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed, 4 men Taalmodigheden (virker) et prøvet Sind, men et prøvet Sind Haab,
  • Jak 4:8-9 : 8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede! 9 Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
  • 2 Kor 4:17 : 17 thi vor Trængsel, som er stakket og let, bringer os en evig og over al Maade vigtig Herlighed;
  • Jak 1:2-4 : 2 Mine Brødre, agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser, 3 vidende, at eders Troes Forsøgelse virker Taalmodighed. 4 Men Taalmodigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden Mangel, saa eder fattes Intet.
  • Sal 119:67 : 67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
  • Sal 119:71 : 71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
  • Sal 126:5-6 : 5 De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang. 6 Den, der bærer Sæden, (som) langsomt (sankes), gaaer flux frem og græder; (men) han skal visseligen komme med Frydesang, (naar) han bærer sine Neg.
  • Jer 31:8-9 : 8 See, jeg fører dem fra Nordenland, og vil samle dem fra Jordens Sider; iblandt dem skal være Blind og Halt, en Frugtsommelig og den, som føder, tillige; de skulle komme hid tilbage, en stor Forsamling. 9 De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn).
  • Jer 31:15-20 : 15 Saa sagde Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rachel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at trøstes over sine Børn, thi de ere ikke (mere til). 16 Saa sagde Herren: Forhindre din Røst fra Graad, og dine Øine fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbeide, siger Herren, og de skulle komme tilbage af Fjendens Land. 17 Og der er Haab om dit Sidste, siger Herren, og Børnene skulle komme igjen til deres Grændser. 18 Jeg haver tilfulde hørt Ephraim, som beklager sig (ynkeligen), sigende: Du haver tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke var lært; omvend mig, saa bliver jeg omvendt, thi du, Herre, er min Gud. 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
  • Jer 50:4-5 : 4 I de samme Dage og paa den samme Tid, siger Herren, skulle Israels Børn komme, de og Judæ Børn tillige; de skulle gaae frem og græde og søge Herren deres Gud. 5 De skulle spørge efter Zion, paa Veiene ere deres Ansigter (vendte) hid; kommer og føier eder til Herren med en evig Pagt, (som) ikke skal glemmes.
  • Dan 9:3-9 : 3 Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske. 4 Og jeg bad til Herren min Gud, og bekjendte og sagde: Ak Herre! du store og forfærdelige Gud, den, som holder Pagt og Miskundhed med dem, som elske ham, og med dem, som holde hans Bud! 5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette. 6 Og vi hørte ikke dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet. 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig. 8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig. 9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham, 10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne. 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham. 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem. 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed. 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst. 15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen. 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os. 17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld! 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld. 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.
  • Dan 10:2-3 : 2 I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger. 3 Jeg aad ingen nydelig Mad, og der kom ikke Kjød eller Viin i min Mund, og jeg salvede mig aldeles ikke, indtil tre ganske Uger bleve fuldendte.
  • Dan 10:19 : 19 Og han sagde: Veed du, hvorfor jeg er kommen til dig? dog nu maa jeg vende tilbage til at stride imod Fyrsten i Persien, og naar jeg drager ud, see, saa skal Grækenlands Fyrste komme.
  • Sak 12:10-14 : 10 Og jeg vil udøse over Davids Huus og over hver, som boer i Jerusalem, Naadens og Bønnens Aand, og de skulle see til mig, hvilken de have igjennemstukket, og de skulle hyle over ham, som en Hylen over den eneste (Søn), og bedrøve sig bitterligen over ham, som man bedrøver sig bitterligen over den Førstefødte, 11 Paa den samme Dag skal blive en stor Hylen i Jerusalem, som den Hylen ved Hadad-Rimmon i Megiddons Dal. 12 Og Landet skal hyle, hver Slægt besynderligen, Davids Huses Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen, Nathans Huses Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen, 13 Levi Huses Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen, Simei Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen, 14 ja, alle de overblevne Slægter, hver Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen.
  • Luk 6:21 : 21 Salige ere I, som nu hungre! thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde! thi I skulle lee.
  • Luk 6:25 : 25 Vee eder, I, som ere mætte! thi I skulle hungre. Vee eder, I, som nu lee! thi I skulle sørge og græde.
  • Joh 16:20-22 : 20 Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde. 21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden. 22 Ogsaa I have da vel nu Bedrøvelse; men jeg vil see eder igjen, og eders Hjerte skal glædes, og Ingen tager eders Glæde fra eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    1Et (godt) Navn er bedre end en god Salve, og Dødens Dag end Ens Fødselsdag.

    2Det er bedre at gaae til Sorrigs Huus, end at gaae til Gjæstebuds Huus, thi i hiint er hvert Menneskes Ende; og den Levende skal lægge det paa sit Hjerte.

  • 13Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.

  • 13Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.

  • 84%

    4De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.

    5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.

    6Thi som Torne sprage under Gryden, saa er Daarens Latter; dette er ogsaa Forfængelighed.

    7Sandeligen, Fortrykkelse kan gjøre en Viis galen, og Gave kan fordærve et Hjerte.

    8Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; en Langmodig er bedre end den, som haver et høit Mod.

    9Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

    10Siig ikke: Hvad var det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om Saadant af Viisdom.

  • 22Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.

  • 9Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!

  • 25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøier det, men et godt Ord skal glæde det.

  • 75%

    15Alle den Elendiges Dage ere onde, men et godt Mod er et ideligt Gjæstebud.

    16Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.

  • 4Tid at græde, og Tid at lee, Tid at hyle, og Tid at springe for Glæde,

  • 14Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.

  • 73%

    1Jeg, jeg sagde i mit Hjerte: Nu velan, jeg vil forsøge dig ved Glæde, derfor see paa det Gode; men see, det var ogsaa Forfængelighed.

    2Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det?

  • 73%

    17Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.

    18Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.

  • 73%

    7Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

    8Men enddog et Menneske lever mange Aar (og) glæder sig i dem alle, kommer han dog de mørke Dage ihu, thi de ere mange, (og) alt det, der vederfares, er Forfængelighed.

    9(Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

    10Saa bortvend Fortørnelse fra dit Hjerte, og lad Ondskab fare fra dit Kjød, thi Barndom og Ungdom er Forfængelighed.

  • 72%

    9Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men over at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os.

    10Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Døden.

  • 15Derfor prisede jeg Glæden, efterdi et Menneske haver intet Bedre under Solen end at æde og at drikke og at være glad; thi Saadant skal tilføies ham af hans Arbeide hans Livs Dage, som Gud haver givet ham under Solen.

  • 12Jeg fornam, at der er intet Bedre for dem, end at være glade og gjøre (det, som) godt er, i deres Liv.

  • 3Ja, (den haver) bedre end de begge, som endnu ikke haver været til, som ikke saae den onde Gjerning, der gjøres under Solen.

  • 15Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.

  • 20Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

  • 20(Som) den, der aflægger Klæder den Dag, det er koldt, (ja som) Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et Hjerte, der er ilde (tilfreds).

  • 9Det er bedre at see med Øinene, end at Sjælen vandrer (i sin Begjærlighed); dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 30Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.

  • 22Og jeg saae, at der er intet Bedre, end at et Menneske er glad i sine Gjerninger, thi det er hans Deel; thi hvo vil lade ham komme at see paa det, som skal blive efter ham?

  • 18Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.

  • 13Saligt er det Menneske, som finder Viisdom, og det Menneske, som fremfører Forstand.

  • 4Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

  • 7Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.

  • 3Dette er ondt iblandt alt det, som skeer under Solen, at det hændes dem alle eens, og at Menneskens Børns Hjerte er ogsaa fuldt af Ondskab, og at Galenskaber ere i deres Hjerte, (saalænge) de leve, og derefter (maae de fare) til de Døde.

  • 23Thi alle hans Dage ere (idel) Smerte, og hans Møie er Græmmelse, ogsaa om Natten haver hans Hjerte ikke Rolighed; dette samme er ogsaa Forfængelighed.

  • 7(Saa) gak, æd dit Brød med Glæde, og drik din Viin med et godt Mod; thi Gud haver allerede Behagelighed til dine Gjerninger.

  • 10Et Hjerte kjender sin Sjæls Bitterhed, og en Fremmed skal ikke blande sig udi dets Glæde.

  • 17See, jeg haver seet, (at det er) godt, (og) at det er smukt at æde og drikke, og at see (og nyde) det Gode i alt sit Arbeide, som En arbeider under Solen i sit Livs Dages Tal, som Gud haver givet ham; thi det er hans Deel.

  • 25Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.

  • 3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 22dem, som glæde sig med Fryd, (og) fryde sig, naar de finde Graven,