Ordspråkene 14:10
Et Hjerte kjender sin Sjæls Bitterhed, og en Fremmed skal ikke blande sig udi dets Glæde.
Et Hjerte kjender sin Sjæls Bitterhed, og en Fremmed skal ikke blande sig udi dets Glæde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
2 En Daare kan ikke have Lyst til Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
13 Hjertet skal og, idet det leer, have Smerte, og det Sidste af den Glæde er Bedrøvelse.
14 Et fravendt Hjerte skal mættes af sine Veie, men en god Mand (viger) fra ham.
3 Græmmelse er bedre end Latter; thi et Hjerte kan forbedres, naar Ansigtet (seer) ilde (ud).
4 De Vises Hjerte er i Sorrigs Huus, men Daarernes Hjerte er i Glædes Huus.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
13 Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.
14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
9 (Enhver af) Daarerne driver Spot med (sin) Syndeskyld, men iblandt de Oprigtige er Velbehagelighed.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Thi dit Hjerte veed ogsaa mange Gange, at du haver ogsaa bandet Andre.
17 Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig,
18 at Herren ikke skal see det, og (det maatte være) ondt for hans Øine, og han maatte vende sin Vrede fra ham (til dig).
23 (Det er) et klogt Menneske, som skjuler Forstand, men Daarers Hjerte skal udraabe Daarlighed.
2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,
19 dem Landet blev givet alene, og der gik ikke (nogen) Fremmed igjennem midt iblandt dem.
22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
23 (Det er) for en Daare som en Latter, naar han gjør en skjændig Ting; saa er Viisdom for en forstandig Mand.
14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
10 Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
9 Udfør din Sag mod din Næste, men aabenbar ikke en Andens Hemmelighed,
8 Den, som eier Forstand, elsker sit Liv, han bevarer Forstand, for at finde Godt.
22 Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.
17 Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
22 Dog hans Kjød, (saa længe det er) paa ham, maa have Smerte, og hans Sjæl, (saa længe den er) hos ham, maa sørge.
17 Som den, der tager Hunden fat ved Ørene, er den, der gaaer forbi og fortørner sig over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
6 Spotteren søger Viisdom, og (den findes) ikke, men for en Forstandig er Kundskab let.
7 Thi ligesom han agter (dig) i sit Hjerte, saa er det; han skal sige til dig: Æd og drik, men hans Hjerte er ikke med dig.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm, og en bitter (Bedrøvelse) for hende, som fødte ham.
18 Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
11 En Daare udlader al sin Aand, men en Viis skal omsider stille den.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
18 Thi hvor megen Viisdom er, (der er) megen Græmmelse, og den, som forøger Kundskab, forøger Smerte.
4 Et forvendt Hjerte skal vige fra mig; jeg vil ikke kjende den Onde.
15 En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
9 Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.