Jakobs brev 3:14
Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;
16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
17 Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.
13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
4 I Horkarle og Horqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 Eller mene I, at Skriften taler forgjæves? Den Aand, som boer i os, begjærer den Avind? Tværtimod, den giver større Naade.
26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
3 thi I ere endnu kjødelige; thi da der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt eder, ere I da ikke kjødelige og omgaaes efter menneskelig Viis?
4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
30 Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
15 Nogle prædike vel og Christum for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.
3 (og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
19 et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
9 Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
17 Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
2 Den, som vandrer fuldkommen og gjør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte,
3 som ikke bagtaler med sin Tunge, som ikke gjør sin Næste Ondt og ikke lægger Spot paa (den, som er) ham nær;
1 Vær ikke nidkjær imod onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem.
3 Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget og er dog Intet, han bedrager sig selv.
5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.
19 Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn;
1 Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt eder? er det ikke heraf, (nemlig) af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2 I begjære, og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid, og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede.
4 gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, dersom han ikke haver gjort dig Ondt.
31 Vær ikke nidkjær over en Voldsmand, og udvælg ikke (nogen) af alle hans Veie.
8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
26 Dersom Nogen iblandt eder synes, at han er en Gudsdyrker, og holder ikke sin Tunge i Tømme, men bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
6 den glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;
44 Hvorledes kunne I troe, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er af den eneste Gud, søge I ikke!
22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv.
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
13 Forundrer eder ikke, mine Brødre! dersom Verden hader eder.
2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.
17 Men hvo sig roser, rose sig i Herren!
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
7 Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder?
20 Thi jeg frygter, at naar jeg kommer, jeg da maaskee ikke skal finde eder saadanne, som jeg vil, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ville; at der skulle være Trætter, Nid, Vrede, Kiv, Bagtalelser, Øretuden, Opblæsthed, Uordener;
16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.