Jakobs brev 3:15
Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;
Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
17 Men den Viisdom herovenfra er først reen, dernæst fredsommelig, billig, lader sig gjerne sige, er fuld af Barmhjertighed og gode Frugter, upartisk og uden Skrømt.
13 Hvo er viis og forstandig iblandt eder? han vise ved god Omgjængelse sine Gjerninger i viis Sagtmodighed.
14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
15 Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verden, er Faderens Kjærlighed ikke i ham.
16 Thi alt det, som er i Verden, Kjødets Lyst og Øinenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, er ikke af Faderen, men af Verden.
3 I bede, og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i eders Vellyster.
4 I Horkarle og Horqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 Eller mene I, at Skriften taler forgjæves? Den Aand, som boer i os, begjærer den Avind? Tværtimod, den giver større Naade.
13 Ingen sige, naar han fristes: Jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.
14 Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjærlighed;
15 derefter, naar Begjærligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommet, føder den Død.
16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!
5 Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.
3 thi I ere endnu kjødelige; thi da der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt eder, ere I da ikke kjødelige og omgaaes efter menneskelig Viis?
6 Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;
1 Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt eder? er det ikke heraf, (nemlig) af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
13 hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
14 Men det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandeligen.
19 Disse ere de, som afsondre sig, sandselige, som ikke have Aand.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
21 Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord,
22 Tyverier, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed.
23 Alle disse onde Ting udgaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.
4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
29 opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab, fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart,
10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
10 Men disse bespotte, hvad de ikke forstaae; men hvad de af Naturens Drift kjende, som de ufornuftige Dyr, derved fordærve de sig.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.
31 Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
33 Viisdom hviler i den Forstandiges Hjerte, men (det, som er) inden i Daarer, skal kjendes.
19 Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hor, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
10 Derved er Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, ei heller hvo, som ikke elsker sin Broder.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
47 Det første Menneske (var) af Jord, jordisk; det andet Menneske (er) Herren af Himmelen.
1 Hvo, som fraskiller sig, vil søge, hvad (ham) lyster; han blander sig i alt det, som er saa i Sandhed.
20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
3 Naar en Ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt, og Skam med Forsmædelse.
7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.
19 Men Kjødets Gjerninger ere aabenbare, saasom: Hor, Skjørlevnet, Ureenhed, Uteerlighed,