Jakobs brev 4:16

Original Norsk Bibel 1866

Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 5:6 : 6 Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?
  • Jak 3:14 : 14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.
  • Jes 47:10 : 10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
  • Sal 52:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
  • Sal 52:7 : 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
  • Ordsp 25:14 : 14 (Som) Skyer og Veir, (hvor) ingen Regn (er hos), er en Mand, som roser sig af en falsk Gave.
  • Ordsp 27:1 : 1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.
  • Jes 47:7-8 : 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu. 8 Saa hør nu dette, du Vellystige! som boer tryggeligen, som siger i sit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig; jeg skal ikke sidde som Enke, og ei vide, (hvad det er) at vorde barnløs.
  • 1 Kor 4:7-8 : 7 Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det? 8 I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.
  • Åp 18:7 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    16 (til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.

    17 Men hvo sig roser, rose sig i Herren!

  • 17 Derfor, hvo, som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.

  • 6 Eders Ros er ikke smuk; vide I ikke, at en liden Suurdeig gjør den ganske Deig suur?

  • 31 at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.

  • 15 I det Sted I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gjøre dette eller det.

  • 4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);

  • 16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.

  • 14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden.

  • 73%

    17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.

    18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

  • 26 Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.

  • 14 dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

  • 13 Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.

  • 4 Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;

  • 2 Og I ere opblæste? og ere ikke meget mere sørgmodige, saa at den, som haver gjort denne Gjerning, maatte udstødes fra eder?

  • 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

  • 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.

  • 71%

    7 Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?

    8 I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.

  • 16 Værer altid glade.

  • 3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.

  • 1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.

  • 21 Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,

  • 17 See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven, og roser dig i Gud,

  • 8 Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!

  • 13 Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde,

  • 4 han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,

  • 6 den glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;

  • 23 Du, som roser dig af Loven, vanærer du Gud ved Lovens Overtrædelse?

  • 5 Eller mene I, at Skriften taler forgjæves? Den Aand, som boer i os, begjærer den Avind? Tværtimod, den giver større Naade.

  • 20 I ere jo vor Ære og Glæde.

  • 1 Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder!

  • 6 I en ond Mands Overtrædelse er en Snare, men en Retfærdig skal fryde sig og glædes.

  • 22 Tyverier, Gjerrighed, Ondskab, Svig, Uteerlighed, et ondt Øie, Gudsbespottelse, Hovmod, Uforstandighed.

  • 4 Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.

  • 19 Thi eders Lydighed er bleven Alle bekjendt; derfor glæder jeg mig over eder; men jeg vil, at I skulle være vise til det Gode, men eenfoldige til det Onde.

  • 9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

  • 5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.

  • 4 gjøre I da ikke (ubillig) Forskjel hos eder selv og blive Dommere efter onde Tanker?

  • 13 I, som glædes ved ingen Ting, som sige: Have vi ikke taget os Horn ved vor Styrke?

  • 5 I levede kræseligen paa Jorden og vare vellystige; I gjorde eders Hjerter tilgode som paa en Slagtedag.

  • 4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

  • 17 Du skal ikke glæde dig, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke frydes, naar han støder sig,

  • 9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,

  • 6 hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

  • 8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).

  • 11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.

  • 18 da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.