Amos 6:13

Original Norsk Bibel 1866

I, som glædes ved ingen Ting, som sige: Have vi ikke taget os Horn ved vor Styrke?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 28:14-15 : 14 Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! som herske over dette Folk, som er i Jerusalem: 15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed,
  • Luk 12:19-20 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
  • Jak 4:16 : 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
  • 2 Kong 14:25 : 25 Han indtog igjen Israels Landemærke, fra man kommer fra Hamath indtil Havet ved den slette Mark, efter Herrens, Israels Guds, Ord, som han talede formedelst sin Tjener Jonas, Amithai Søn, den Prophet, som var af Gath-Hepher.
  • 2 Krøn 28:6-8 : 6 Thi Pekah, Remalias Søn, ihjelslog i Juda hundrede og tyve Tusinde paa een Dag, (som vare) alle duelige Folk, fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud. 7 Og Sichri, en vældig (Mand) af Ephraim, ihjelslog Maaseja, Kongens Søn, og Asrikam, Husets Fyrste, og Elkana, den anden efter Kongen. 8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria.
  • Job 8:15 : 15 Han skal forlade sig fast paa sit Huus, men det skal ikke bestaae; han skal holde sig til det, men det skal ikke staae (fast).
  • Job 31:25 : 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
  • Job 31:29 : 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
  • Fork 11:9 : 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
  • Jes 7:1 : 1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den.
  • Jes 7:4 : 4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede,
  • Jes 8:6 : 6 Fordi at dette Folk foragtede Siloahs Vand, som gaaer sagteligen, og der er Glæde over Rezin og Remalias Søn,
  • Jes 17:3-4 : 3 Og Befæstning skal ophøre fra Ephraim, og Riget fra Damascus og fra det Overblevne af de Syrer; de skulle være som Israels Børns Herlighed, siger den Herre Zebaoth. 4 Og det skal skee, paa den samme Dag skal Jakobs Herlighed blive tynd, og hans Kjøds Fedme skal blive mager.
  • Jer 9:23 : 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
  • Jer 50:11 : 11 fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste).
  • Dan 4:30 : 30 svarede Kongen og sagde: Mon dette ikke være det store Babel, som jeg, jeg haver bygget til et kongeligt Huus ved min stærke Magt og til min Herligheds Ære?
  • Jona 4:6 : 6 Da beskikkede den Herre Gud et Kikajon, og det voxede op over Jonas, at der skulde være Skygge over hans Hoved, at frie ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig saare meget ved dette Kikajon.
  • Hab 1:15-16 : 15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig. 16 Derfor skal han offre til sit Vod og gjøre Røgelse for sit Garn; thi ved dem er hans Deel fuld af Olie, og hans Mad er fed.
  • Sef 3:11 : 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
  • 2 Mos 32:18-19 : 18 Og han sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de vinde, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en syngende Lyd. 19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget.
  • Dom 9:19-20 : 19 have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder. 20 Men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelech og fortære Mændene i Sichem og Millo Huus! der udkomme og Ild fra Mændene i Sichem og af Millo Huus og fortære Abimelech!
  • Dom 9:27 : 27 Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech.
  • Dom 16:23-25 : 23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand. 24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige. 25 Og det skede, der deres Hjerte var vel (tilmode), da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson af Fangernes Huus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Støtterne.
  • 1 Sam 4:5 : 5 Og det skede, der Herrens Pagtes Ark kom til Leiren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rørtes.
  • 2 Kong 13:25 : 25 Og Joas, Joahas Søn, tog de Stæder igjen af Benhadads, Hasaels Søns, Haand, som han havde taget af Joahas, hans Faders, Haand i Krigen; tre Gange slog Joas ham og fik Israels Stæder igjen.
  • 2 Kong 14:12-14 : 12 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sit Paulun. 13 Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Joas, Ahasias Søns, Søn, ved Bethsemes; og han kom til Jerusalem og nedrev af Jerusalems Muur fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt). 14 Og han tog alt Guldet og Sølvet og alle Karrene, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, tilmed Børn som Gidsel, og vendte tilbage til Samaria.
  • Åp 11:10 : 10 Og de, som boe paa Jorden, skulle glæde sig over dem og fryde sig, og de skulle sende hverandre Gaver, fordi disse to Propheter vare dem til Plage, som boe paa Jorden.
  • Joh 16:20 : 20 Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skulle græde og hyle, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal vorde til Glæde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 14 Thi see, jeg opreiser et Folk over eder, Israels Huus! siger Herren, den Zebaoths Gud, og de skulle fortrykke eder fra (der), hvor man kommer fra Hamath, indtil Bækken paa den slette Mark.

  • 12 Mon Heste skulle løbe paa Klippen? mon man skal pløie der med Øxnene? thi I omvende Ret til Galde, og Retfærdigheds Frugt til Malurt,

  • 74%

    13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

    14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

  • 10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.

  • 17 De skulle fryde sig i dit Navn den ganske Dag, og ophøie sig i din Retfærdighed.

  • 16 Men I sagde: Nei, men vi ville flye paa Heste; derfor skulle I flye; og vi ville ride paa lette (Heste); derfor skulle eders Forfølgere og være lette.

  • 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 13 I pløiede Ugudelighed, I høstede Uretfærdighed, I aade Løgns Frugt; thi du forlod dig paa din Vei, paa dine Vældiges Mangfoldighed.

  • 14 Hvorledes sige I: Vi ere Vældige og duelige Krigsmænd?

  • 5 Jeg sagde til de Galne: Værer ikke galne; og til de Ugudelige: Opløfter ikke Horn.

  • 11 fordi I glædede, fordi I frydede eder, da I plyndrede min Arv, fordi I sloge (op) som en Kalv i Græs, og vrinskede som de stærke (heste).

  • 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.

  • 13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.

  • 10 I, som have taget mit Sølv og mit Guld, og have indført mine deilige, yndige Ting i eders Templer;

  • 15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?

  • 3 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne.

  • 1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.

  • 12 Sæt dem, (ja) deres Fyrster, som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste (Mænd) som Sebah og som Zalmuna,

  • 17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.

  • 2 dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!

  • 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.

  • 13 Gjør dig rede og tærsk, Zions Datter! thi jeg vil gjøre dit Horn til Jern, og gjøre dine Kløer til Kobber, og du skal støde mange Folk smaa, og jeg vil sætte deres Vinding i Band til Herren, og deres Gods til den ganske Jords Herre.

  • 8 Og nu sige I (ved eder selv), at I ville styrke eder imod Herrens Rige, (som er) under Davids Sønners Magt, fordi I ere en stor Hob og (have) hos eder Guldkalve, som Jeroboam gjorde eder til Guder.

  • 20 Du siger, — dog det er ikkun Læbers Ord —(at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, at du er affalden fra mig?

  • 13 De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 8 Hvorledes kunne I sige: Vi ere vise, og Herrens Lov er hos os? See, Skrivernes falske Pen handler dog falskeligen.

  • 3 Du formerede Folket, gjorde du ikke stor Glæde? de glædede sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, saasom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.

  • 3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

  • 6 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, han er saare hovmodig, (ja) hans Stolthed og hans Hovmodighed og hans Grumhed; men hans løgnagtige (Ord skulle) ikke saaledes (faae Fremgang).

  • 6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.

  • 24 Og Beskjæmmelse haver fortæret vore Fædres Arbeide fra vor Ungdom af, deres Smaaqvæg og deres store Qvæg, deres Sønner og deres Døttre.

  • 1 Israel! glæd dig ikke til (din) Fryd som Folkene, thi du haver bedrevet Horeri (og vendt) dig fra din Gud; du elsker Horeløn paa alle Kornloer.

  • 13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?

  • 10 Og Zedekias, Kenaanas Søn, havde gjort sig Jernhorn og sagde: Saa sagde Herren: Med disse skal du stange de Syrer, indtil de udryddes.

  • 5 Jeg maatte sige, — dog det er ikkun Læbers Ord — (at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, da du er affalden fra mig?

  • 17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger).

  • 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.

  • 11 Og Zedekias, Kenaanas Søn, havde gjort sig Jernhorn, og han sagde: Saaledes sagde Herren: Med disse skal du stange de Syrer, indtil de aldeles udryddes.

  • 4 Hvi roser du dig af Dalene? din Dal er bortflydt, du forvendte Datter! hun forlod sig paa sit Liggendefæ (og tænkte): Hvo skal komme til mig?

  • 1 Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!

  • 6 Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,

  • 16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

  • 21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.

  • 10 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt; thi de omvende sig ikke til Herren deres Gud, og søge ham ikke ved alt dette.

  • 19 Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig?

  • 12 De negtede Herren og sagde: Han er det ikke, og Ulykke skal ikke komme paa os, og Sværd og Hunger skulle vi ikke see;

  • 8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.

  • 13 Du sælger dit Folk, (dog) ikke for Gods, og du sætter ikke stor Priis paa dem.