Romerbrevet 11:18
da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.
da ros dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer du jo ikke Roden, men Roden dig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?
16Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.
17Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
19Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
20Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt!
21Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.
22See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.
23Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen (Olietræets Grene), indpodes i deres eget Olietræ?
25Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
9Og Olietræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Fedme, ved hvilken man ærer Gud og Menneskene, og gaae hen at svæve over Træerne?
10Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.
11Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?
12Da sagde Træerne til Viinstokken: Kom du, regjer over os.
13Og Viinstokken sagde til dem: Skulde jeg forlade min Most, som glæder Guder og Mennesker, og gaae hen at svæve over Træerne?
14Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du, regjer over os.
4Bliver i mig, (da bliver) og jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver i Viintræet, saa (kunne) I ikke heller, uden I blive i mig.
5Jeg er Viintræet, I ere Grenene; hvo, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet Intet gjøre.
6Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; og man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.
16Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
8Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
9Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.
10Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at du er bleven (saa) høi paa Væxt, ja, fordi han udgav sin Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og hans Hjerte er ophøiet formedelst hans Høihed,
17Men hvo sig roser, rose sig i Herren!
15Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
16Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ med Frugt af (deilig) Skikkelse; (men nu) haver han antændt en Ild om det med et stort Bulders Røst, og de sønderbryde dets Grene.
17Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.
18Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.
6Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.
8Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.
9Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
11Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,
2Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.
7Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?
21Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?
15Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
2Du Menneskesøn! hvad er Træet paa Viintræet fremfor alt (andet) Træ? (eller) Viinqvisten, som er iblandt Træerne i Skoven?
5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
11Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.
12Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
16Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
32Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.
33Som et Viintræ skal han afryste sine sure Druer, og kaste som et Olietræ sit Blomster.
9Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
1Og der skal opgaae et Riis af Isai Stub, og en Qvist af hans Rødder skal bære Frugt.
10Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
17See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven, og roser dig i Gud,
9om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
40Du skal have Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olie, thi dit Olietræ skal oprykkes.
28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.