Romerbrevet 11:15

Original Norsk Bibel 1866

Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Εἰ γὰρ ἡ ἀποβολὴ αὐτῶν καταλλαγὴ κόσμου, τίς ἡ πρόσληψις, εἰ μὴ ζωὴ ἐκ νεκρῶν;

Translitterasjon

For if the apobolē of them katallagē kosmou, what the proslēpsis, if not zōē from nekrōn?

Grammatikkdetaljer

• *apobolē*: nominative feminine singular - rejection
• *katallagē*: nominative feminine singular - reconciliation
• *kosmou*: genitive masculine singular - of world
• *proslēpsis*: nominative feminine singular - acceptance
• *zōē*: nominative feminine singular - life
• *nekrōn*: genitive masculine plural - dead

Ordbetydninger

• *apobolē*: rejection/casting away
• *katallagē*: reconciliation/restoration
• *kosmou*: world/universe/order
• *proslēpsis*: acceptance/receiving
• *zōē*: life/existence
• *nekrōn*: dead/deceased

Henviste vers

• Esek 37:1-9 : 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been. 2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre. 3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det. 4 Og han sagde til mig: Spaa om disse Been, og du skal sige til dem: I tørre Been! hører Herrens Ord: 5 Saa sagde den Herre Herre til disse Been: See, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle leve. 6 Og jeg vil gjøre Sener paa eder, og lade Kjød opkomme over eder, og overdrage eder med Hud, og give Aand i eder, og I skulle leve; saa skulle I fornemme, at jeg er Herren. 7 Og jeg spaaede, eftersom mig var befalet; og der skede en Lyd, der jeg spaaede, og see, (der skede) en (heftig) Bevægelse, og Benene nærmede sig, (hvert) Been til sit Been. 8 Og jeg saae, og see, der opkom Sener og Kjød paa dem, og han overdrog dem ovenover med Hud, men der var ikke Aand i dem. 9 Og han sagde til mig: Spaa til Aanden; spaa, du Menneskesøn! og du skal sige til Aanden: Saa sagde den Herre Herre: Kom, du Aand! fra de fire Veir, og blæs paa disse Ihjelslagne, og de skulle leve. 10 Og jeg spaaede, saasom han befoel mig; og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare meget stor Hær. 11 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne. 12 Derfor spaa, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg oplader eders Grave, og vil lade eder komme op af eders Grave, mit Folk! og lade eder komme til Israels Land. 13 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg opfører eder af eders Grave, mit Folk! 14 Og jeg vil give min Aand i eder, og I skulle leve, og jeg vil nedsætte eder i eders Land; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver talet det og gjort det, siger Herren.
• Dan 9:24 : 24 Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.
• Luk 15:24 : 24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige.
• Luk 15:32 : 32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.
• Rom 5:10-11 : 10 thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv. 11 Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
• Rom 11:1-2 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. — 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
• Rom 11:11-12 : 11 Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed. 12 Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
• 2 Kor 5:18-20 : 18 Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv formedelst Jesum Christum og gav os Forligelsens Tjeneste; 19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
• Ef 1:10 : 10 (at oprette) en Huusholdning i Tidernes Fylde, for at samle Alt under eet Hoved udi Christo, baade det, som er i Himlene, og det paa Jorden, udi ham,
• Kol 1:20-21 : 20 og ved ham at forlige alle Ting, være sig de paa Jorden eller de i Himlene, med sig, idet han gjorde Fred formedelst hans Korses Blod, ved ham. 21 Ogsaa eder, som fordum vare blevne fremmede og fjendske af Sindelag i onde Gjerninger,
• Åp 11:11 : 11 Og efter de tre Dage og en halv kom Livs Aand fra Gud i dem; og de stode paa deres Fødder, og en stor Frygt faldt paa dem, som saae dem.
• Åp 20:4-6 : 4 Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet (at holde) Dom; og (jeg saae) deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede, og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christo de tusinde Aar. 5 Men de andre Døde bleve ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar fuldendtes. Denne er den første Opstandelse. 6 Salig og hellig er den, som haver Deel i den første Opstandelse; over disse haver den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Christi Præster, og skulle regjere med ham tusinde Aar.