Romerbrevet 11:5
Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.
Saaledes er da og i den nærværende Tid en Levning efter Naadens Udvælgelse bleven tilbage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Men er det af Naade, da er det ikke mere af Gjerninger, ellers bliver Naaden ikke mere Naade; men er det af Gjerninger, da er det ikke mere Naade, ellers er Gjerningen ikke mere Gjerning.
7Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede,
8— som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag.
4Men hvad siger det guddommelige Gjensvar til ham? Jeg levnede mig selv syv tusinde Mænd, som ikke have bøiet Knæ for Baal.
27Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses;
19Du maatte da sige: Grenene ere afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.
20Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke hovmodig, men frygt!
21Thi dersom Gud ikke haver sparet de naturlige Grene, skal han vel ei heller spare dig.
22See derfor Guds Godhed og Strenghed: Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal og du afhugges.
23Men og hine skulle indpodes, dersom de ikke blive ved i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.
24Thi dersom du er afhuggen af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen indpodet i et godt Olietræ, hvor meget mere skulle disse, som ere af Naturen (Olietræets Grene), indpodes i deres eget Olietræ?
25Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
26og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27og denne er min Pagt med dem, naar jeg faaer borttaget deres Synder.
28Efter Evangelium ere de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskelige for Fædrenes Skyld.
29Thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.
30Thi ligesom I fordum vare vantroe mod Gud, men have nu faaet Barmhjertighed formedelst deres Vantro,
31saaledes ere og disse nu blevne vantroe formedelst den Barmhjertighed, som eder er vederfaren, at ogsaa de maatte faae Barmhjertighed;
32thi Gud har indsluttet Alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over Alle.
1Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
2Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:
15Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er deres Antagelse da Andet end Liv af Døde?
16Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Deigen ligesaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene ligesaa.
17Men om nogle af Grenene ere afbrudte, og du, som var en vild Olieqvist, er indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
21Det Overblevne skal omvendes, (ja) det Overblevne af Jakob, til den vældige Gud.
22Thi om dit Folk, o Israel! skal være som Havets Sand, skal kun det Overblevne omvendes deraf; (deres fulde) Fordærvelse er (fast) bestemt, som løber over med Retfærdighed.
29Og som Esaias haver sagt tilforn: Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os Afkom, vare vi blevne som Sodoma og blevne lige med Gomorra.
30Hvad skulle vi da sige? Hedningerne, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed, nemlig den Retfærdighed, som er af Troen;
17paa det at de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør alle disse Ting.
11Derfor siger jeg: Mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Saliggjørelsen vederfaret Hedningerne, at den skulde vække hine til Nidkjærhed.
12Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Mangel er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!
2Saa sagde Herren: Et Folk, som er de Overblevne fra Sværd, har fundet Naade i Ørken, (nemlig) Israel, (da jeg) gik at skaffe ham Hvile.
11Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
11Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte —
6Og der skulle være (nogle) Viinqviste tilovers derudi, ligesom naar man ryster et Olietræ, (at der blive) to (eller) tre Bær ovenpaa Toppen paa en Qvist, (eller) fire (eller) fem paa de frugtbare Qviste derpaa, siger Herren, Israels Gud.
6Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;
10I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
15Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.
16Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.
8Thi af Naade ere I frelste formedelst Troen, og det ikke af Eder; det er en Guds Gave;
18Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
1Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
11thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud.
23og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed,
24hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger;
10Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.
15Og dermed stemme Propheternes Taler overeens, saasom skrevet er:
11Thi det skal skee paa den samme Dag, (da) skal Herren anden Gang lægge sin Haand paa, at forhverve sig det Overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Patros og fra Morland og fra Elam og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet.
16Og der skal være en banet Vei for de Overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel den Dag, han drog op af Ægypti Land.
9Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.