Hosea 1:10
Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.
Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 som han og siger hos Hoseas: Jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede;
26 og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.
27 Men Esaias udraaber over Israel: Dersom (end) Israels Børns Tal var som Havets Sand, saa skal Levningen frelses;
8 Og hun afvante Lo-Rychama, og undfangede og fødte en Søn.
9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg, jeg vil ikke være eders.
11 Og Judæ Børn og Israels Børn skulle samles tillige, og sætte sig eet Hoved, og drage op af Landet; thi Israels Dag (skal blive) stor.
23 Og jeg vil saae mig hende paa Jorden, og forbarme mig over Lo-Rychama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk, og den, den skal sige: Min Gud!
1 Paa den samme Tid, siger Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de, de skulle være mit Folk.
6 Og jeg vil bekræfte Judæ Huus, og frelse Josephs Huus, og føre dem tilbage og lade dem boe (tryggeligen); thi jeg haver forbarmet mig over dem, og de skulle blive, som jeg ikke havde bortkastet dem; thi jeg er Herren deres Gud, og vil bønhøre dem.
7 Og de skulle være som en Vældig af Ephraim, og deres Hjerte glædes ligesom af Viin, og deres Børn skulle see det og glæde sig, deres Hjerte skal fryde sig i Herren.
8 Jeg vil hvidsle ad dem og samle dem, thi jeg forløste dem; og de skulle formeres, saasom de vare formerede (før).
9 Og jeg vil saae dem iblandt Folkene, og de skulle ihukomme mig i de langt fraliggende Steder, og de skulle leve med deres Børn og komme tilbage.
10 Thi jeg vil føre dem tilbage fra Ægypti Land og samle dem fra Assyrien, og jeg vil føre dem til Gileads Land og Libanon, og der skal ikke findes (Rum) for dem.
6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;
7 ei heller ere alle Abrahams (Børn), fordi de ere Abrahams Afkom; men (der er skrevet:) Afkom skal fremkaldes dig i Isak;
8 det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.
21 Det Overblevne skal omvendes, (ja) det Overblevne af Jakob, til den vældige Gud.
22 Thi om dit Folk, o Israel! skal være som Havets Sand, skal kun det Overblevne omvendes deraf; (deres fulde) Fordærvelse er (fast) bestemt, som løber over med Retfærdighed.
18 I de samme Dage skal Judæ Huus gaae til Israels Huus, og de skulle komme tilhobe fra et Land af Norden til Landet, som jeg gav eders Fædre til Arv.
19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, som ikke havde erholdt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
12 Og du haver sagt: Jeg vil gjøre meget vel imod dig, og gjøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.
1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord.
38 Og de skulle være mig et Folk, og jeg, jeg vil være dem en Gud.
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
12 paa det de skulle besidde det Overblevne af Edom og alle Hedningerne, som ere kaldte efter mit Navn, siger Herren, som gjør dette.
22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
4 Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi (det er) endnu et Lidet, saa vil jeg hjemsøge Blodskyld i Jisreel over Jehus Huus, og lade ophøre Israels Huses Rige.
5 Og det skal skee paa den samme Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.
6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.
10 Herren eders Gud haver gjort eder mangfoldige; og see, I ere idag som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed.
9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
10 Og jeg vil formere Folket hos eder, det ganske Israels Huus altsammen, og Stæderne skulle blive beboede, og de ødelagte (Stæder) skulle bygges.
21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land.
22 Og jeg vil gjøre dem til eet Folk i Landet, paa Israels Bjerge, og een Konge skal være deres alles Konge, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk, og ei ydermere deles i to Riger fremdeles.
19 Og Taksigelse og deres Røst, som lege, skal udgaae fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
17 paa det at de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gjør alle disse Ting.
1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
12 Jakob! jeg vil vist sanke dig ganske, jeg vil vist samle det Overblevne af Israel, jeg vil sætte dem tilhobe ligesom Bozras Faar; som en Hjord midt i sin Faaresti skulle de buldre af Mennesker.
7 Mon I ikke være mig som Morianernes Børn, o Israels Børn? siger Herren; mon jeg ikke haver opført Israel af Ægypti Land, og Philisterne af Caphthor, og Syrerne af Kir?
1 Der Israel var ung, da Havde jeg ham kjær, og jeg kaldte min Søn af Ægypten.
18 See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.
26 og saa skal det ganske Israel frelses, som skrevet er: Den, som befrier, skal komme fra Zion og afvende Ugudeligheder fra Jakob;
27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og Ingen ydermere, og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.
22 Thi (som) Himmelens Hær ikke kan tælles, og Havets Sand ikke maales, saa vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.