Jesaia 8:18
See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.
See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Og jeg vil bie efter Herren, ham, som har skjult sit Ansigt for Jakobs Huus, og jeg vil forvente ham.
13 Og atter: Jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: See, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig.
23 Thi idet han seer sine Børn, mine Hænders Gjerning, midt iblandt sig, da skulle de helliggjøre mit Navn, og de skulle helliggjøre Jakobs Hellige, og forfærdes for Israels Gud.
2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
13 Og alle dine Børn skulle være lærte af Herren, og dine Børn skulle have stor Fred.
6 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom det er underligt for de Overblevnes Øine af dette Folk i de samme Dage, skal det ogsaa derfor være underligt for mine Øine? siger den Herre Zebaoth.
6 Og du skal see dine Børnebørn. Fred være over Israel!
16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —
9 Og jeg, jeg vil være den en gloende Muur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Ære midt i den.
10 Op! op! flyer dog fra Nordenland, siger Herren; thi jeg haver udbredt eder efter de fire Veir under Himmelen, siger Herren.
11 Op! Zion, red dig, du, som boer hos Babels Datter.
9 Derfor maa jeg endnu trætte med eder, siger Herren, og med eders Børnebørn maa jeg trætte.
19 Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende?
5 Jeg vil og give dem en Plads i mit Huus og inden mine Mure, og et bedre Navn end Sønner og end Døttre; jeg vil give ham et evigt Navn, som ikke skal Udryddes.
8 Og jeg vil slaae Leir for mit Huus for Krigshærens Skyld, for dens Skyld, som gaaer over, og dens, som kommer tilbage, og Driveren skal ikke ydermere gaae over dem; thi jeg haver nu seet til (det) med mine Øine.
3 Og jeg havde nærmet mig til Prophetinden, og hun undfangede og fødte en Søn; og Herren sagde til mig: Kald hans Navn Maher-Schalal, Chasch-Bas.
9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.
5 Og Herren blev endnu ved at tale til mig, sigende:
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
1 Det er det Ord, som Esaias, Amoz Søn, saae, om Juda og Jerusalem:
8 (Her er) dine Vægteres Røst, de opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd) tilhobe; thi de skulle see det skinbarligen, naar Herren omvender Zion.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.
7 Og jeg vil gjøre hende, som halter, til at blive tilovers, og hende, som er langt hen fordreven, til et stærkt Folk; og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu og indtil evig Tid.
4 See, jeg haver sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og den, som skal byde over Folk.
5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.
4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
10 Og Israels Børns Tal skal være som Sand hos Havet, som ikke kan maales og ei tælles; og det skal skee, paa det Sted, hvor man maatte sige til dem: I ere ikke mit Folk, (der skal) man sige til dem: (I ere) den levende Guds Børn.
4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden.
13 Thi jeg haver spændt mig Juda, Buen haver jeg fyldt med Ephraim, og jeg haver opvakt dine Børn, o Zion! over dine Børn, o Grækenland! og jeg haver sat dig som en Vældigs Sværd.
7 Mon I ikke være mig som Morianernes Børn, o Israels Børn? siger Herren; mon jeg ikke haver opført Israel af Ægypti Land, og Philisterne af Caphthor, og Syrerne af Kir?
9 Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig.
17 Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
8 Paa den samme Dag skal Herren beskjærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal skee, hvilken, som er skrøbelig iblandt dem, (skal være) paa den samme Dag som David, og Davids Huus som Guderne, som Herrens Engel for deres Ansigt.
19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.
3 Hører mig, Jakobs Huus og alle Overblevne af Israels Huus! I, som ere lagte paa (mig) fra (Moders) Liv, som bæres af mig fra Moders Liv af!
7 Og du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt:
8 Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer?
3 Saa sagde Herren: Jeg er omvendt igjen til Zion, og vil boe midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg et Helligheds Bjerg.
17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
3 See, Børn ere Herrens Arv, Livsens Frugt er en Løn.
8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.
7 Paa den samme Tid skal frembæres Skjenk til den Herre Zebaoth fra det trukkede og plukkede Folk, og af et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, (hvorudi her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne Have hentaget, til den Herre Zebaoths Navns Sted, til Zions Bjerg.
8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
1 For Zions Skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems Skyld vil jeg ikke være stille, indtil dens Retfærdighed udgaaer som et Skin, og dens Salighed brænder som et Blus.