Mika 3:8

Original Norsk Bibel 1866

Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 58:1 : 1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,
  • Jer 1:18 : 18 Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.
  • Jer 6:11 : 11 Og jeg er fuld af Herrens Vrede, jeg er træt af at holde mig fra at udøse (den baade) over de spæde Børn paa Gaden og over de unge Karles hemmelige Raad tillige; thi baade Mand og Qvinde, den Gamle og den, som har fyldt (sine) Dage, skulle fanges.
  • 1 Kor 2:4 : 4 og mit Ord og min Prædiken (skede) ikke i menneskelig Viisdoms overtalende Ord, men i Aands og Krafts Beviisning,
  • 1 Kor 2:12-13 : 12 Men vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det at vi kunde kjende det, som er os skjenket af Gud; 13 hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
  • Job 32:18 : 18 Thi jeg er fuld af Taler, en Aand i mit Indre trænger mig.
  • Jes 11:2-3 : 2 Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand. 3 Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre.
  • Jer 15:19-21 : 19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem. 20 Og jeg vil gjøre dig for dette Folk til en Kobbermuur, (som) er fast, og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig til at frelse dig og til at redde dig, siger Herren. 21 Og jeg vil redde dig af de Ondes Haand, og forløse dig af Tyranners Haand.
  • Jer 20:9 : 9 Og jeg sagde: Jeg vil ikke komme ham ihu, og ei tale ydermere i hans Navn, men det var i mit Hjerte, som en brændende Ild (havde været) indelukket i mine Been; og jeg søgte med Møie at fordrage det, men jeg kunde ikke.
  • Esek 3:14 : 14 Og en Aand opløftede mig og tog mig, og jeg foer hen, beskeligen (bedrøvet) i min Aands Hastighed, og Herrens Haand var stærk over mig.
  • Esek 16:2 : 2 Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.
  • Esek 20:4 : 4 Kan du (vel) dømme dem (fri), kan du (vel) dømme dem (fri), du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder tilkjende.
  • Esek 22:2 : 2 Og du Menneskesøn! kan du dømme (fri), kan du dømme (fri) den blodskyldige Stad? ja, kundgjør den alle sine Vederstyggeligheder.
  • Esek 43:10 : 10 Du Menneskesøn! forkynd Israels Huus om dette Huus, at de maae skamme sig for deres Misgjerninger; og lad dem maale en Lignelse (deraf).
  • Matt 3:7-9 : 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede? 8 Bærer derfor Omvendelsens værdige Frugter, 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene. 10 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 11 Jeg døber eder vel med Vand til Omvendelse; men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, hvis Skoe jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild. 12 Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
  • Matt 7:29 : 29 Thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
  • Mark 3:17 : 17 og Jakobus, Zebedæi Søn, og Johannes, Jakobi Broder, og han tillagde dem Navn (af) Boanerges, det er: Tordens-Sønner;
  • Apg 4:8-9 : 8 Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste! 9 Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst, 10 da skal det være eder alle og alt det israelitiske Folk vitterligt, at ved Jesu Christi den Nazaræers Navn, hvilken I have korsfæstet, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, ved dette (Navn) staaer denne helbredet her for eders Øine. 11 Han er den Steen, som er bleven agtet for Intet af eder, I Bygningsmænd, den, som er bleven til en Hovedhjørnesteen. 12 Og der er slet ikke Frelse i nogen Anden; thi der er heller ikke et andet Navn under Himmelen givet iblandt Mennesker, ved hvilket det bør os at vorde frelste.
  • Apg 4:19-20 : 19 Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud; 20 thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.
  • Apg 7:51-52 : 51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig-Aand; som eders Fædre, saa og I. 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
  • Apg 7:54-57 : 54 Men der de hørte dette, skar det dem i deres Hjerter, og de bede Tænderne sammen imod ham. 55 Men der han var fuld af den Hellig-Aand, skuede han op mod Himmelen og saae Guds Herlighed, og Jesum staaende hos Guds høire Haand; 56 og han sagde: See, jeg seer Himlene aabnede og Menneskens Søn staaende hos Guds høire Haand. 57 Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.
  • Apg 13:9-9 : 9 Men Saulus, — som og kaldes Paulus, — fyldt med den Hellig-Aand, saae stivt paa ham og sagde: 10 O du Djævels Barn, fuld af al List og al Skalkhed, al Retfærdigheds Fjende! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette Veie? 11 Og see nu, Herrens Haand er over dig, og du skal vorde blind og til en Tid ikke see Solen. Men strax faldt Taage og Mørke paa ham, og han gik omkring og søgte efter Nogen, som kunde lede ham ved Haanden. 12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
  • Apg 18:5-6 : 5 Men der baade Silas og Timotheus kom fra Macedonien, trængtes Paulus af Aanden til at vidne for Jøderne, at Jesus er Christus. 6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
  • Apg 18:9-9 : 9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: Frygt ikke, men tal og ti ikke; 10 fordi jeg er med dig, og Ingen skal lægge Haand paa dig, for at gjøre dig Ondt; thi jeg haver meget Folk i denne Stad. 11 Og han blev der et Aar og sex Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,

  • 7 Du, som er kaldet Jakobs Huus, mon Herrens Aand være forkortet? mon disse være hans Idrætter? mon mine Ord ikke skulle gjøre vel imod den, som vandrer oprigtig?

  • 8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.

  • 8 Herren haver sendt et Ord i Jakob, og det er faldet i Israel.

  • 13 Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud,

  • 6 Og (han skal være) Rettens Aand for den, som sidder i Retten, og deres Styrke, som drive Krigen tilbage til Porten.

  • 1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,

  • 72%

    8 Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?

    9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.

    10 Og jeg (siger) ogsaa: Mit Øie skal ikke spare, og jeg vil ikke skaane; (men) jeg haver lagt deres Vei paa deres Hoved.

  • 8 Gud haver talet i sin Helligdom; jeg vil fryde mig; jeg vil dele Sichem og maale Succoths Dal.

  • 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,

  • 1 Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:

  • 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 71%

    8 En Løve brølede, hvo skulde ikke frygte? den Herre Herre haver talet, hvo skulde ikke spaae?

    9 Lader det høre paa Paladserne i Asdod og paa Paladserne i Ægypti Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge, og seer mange Forstyrrelser midt i den og de Undertrykte midt i den.

  • 11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:

  • 5 Derfor huggede jeg (hart) paa ved Propheterne, ihjelslog dem ved min Munds Taler, og dine Domme ere (som) et Lys, (der) udkommer.

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 7 Paa det dine Elskelige skulle udfries, (saa) frels med din høire Haand og bønhør os.

  • 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 8 Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.

  • 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.

  • 8 Og jeg vil rense dem af al deres Misgjerning, med hvilken de syndede imod mig, og forlade alle deres Misgjerninger, med hvilke de have syndet imod mig, og med hvilke de have overtraadt imod mig.

  • 11 Og jeg er fuld af Herrens Vrede, jeg er træt af at holde mig fra at udøse (den baade) over de spæde Børn paa Gaden og over de unge Karles hemmelige Raad tillige; thi baade Mand og Qvinde, den Gamle og den, som har fyldt (sine) Dage, skulle fanges.

  • 9 Anlangende Propheterne: Mit Hjerte er forstyrret inden i mig, alle mine Been beve, jeg er som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Viin haver faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.

  • 7 Og Seerne skulle beskjæmmes, og Spaamændene blive tilskamme, og de skulle skjule Skjægget over Munden allesammen, thi der skal ikke være Guds Svar.

  • 9 Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.

  • 5 Dette er alt for Jakobs Overtrædelse og for Israels Huses Synder; hvo er (en Begyndelse) til Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo til Judæ Høie? mon ikke Jerusalem?

  • 5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —

  • 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?

  • 8 derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, jeg vil til dig, ogsaa jeg, og jeg vil udføre mine Domme midt i dig for Hedningernes Øine.

  • 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.

  • 12 Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.

  • 2 Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.

  • 16 Og nu, hør Herrens Ord: Du siger: Du skal ikke spaae imod Israel, og ikke (lade Ord) dryppe imod Isaks Huus.

  • 4 Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!

  • 10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.

  • 8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

  • 9 Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund.

  • 12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.

  • 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

  • 2 See, Herren haver en Stærk og Mægtig, som er som et Vandskyl med Hagel (og) en ødelæggende Storm; som en Flod med mægtige Vande, der overløbe, skal han slaae (dem) ned til Jorden med Magt.

  • 27 Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 8 Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.

  • 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det —

  • 20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:

  • 11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth.