Jesaja 55:4
See, jeg haver sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og den, som skal byde over Folk.
See, jeg haver sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og den, som skal byde over Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 See, du skal kalde et Folk, som du skal ikke kjende, og et Folk, de, som ikke kjende dig, skulle løbe til dig, for Herrens din Guds Skyld, og den Helliges i Israel, thi han haver prydet dig.
6 Jeg, Herren, jeg haver kaldet dig med Retfærdighed, og jeg vil tage fat paa din Haand; og jeg vil bevare dig og give dig til en Pagt for Folket, til Hedningernes Lys,
4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.
5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —
6 og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.
7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.
8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,
1 See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.
44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.
45 Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig.
4 Mit Folk! giver Agt paa mig, ja mit Folk! vender Øren til mig; thi der skal en Lov udgaae fra mig, og jeg vil (hasteligen) fremføre min Ret til Folkenes Lys.
5 Min Retfærdighed er nær, min Salighed er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folk; Øer skulle bie efter mig og vente efter min Arm.
43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
13 Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.
2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.
3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
9 Lader alle Hedningerne samles tilhobe og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgjøre dette? lader dem lade os høre de forrige Ting; lader dem føre deres Vidner, saa de kunne retfærdiggjøres, og man kan høre og sige: (Det er) Sandhed.
10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, at I skulde vide det og troe mig, og forstaae, at jeg er det; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.
9 du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!
7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
8 Frygter ikke og forfærdes ikke! lod jeg dig ikke høre det fra den (Tid) og kundgjorde det? og I ere mine Vidner; mon der være en Gud foruden mig? ja, der er ikke en Klippe, jeg kjender den ikke.
15 Jeg, jeg haver sagt det, ogsaa haver jeg kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vei skal lykkes.
27 Jeg haver sat dig til et Vagttaarn iblandt mit Folk, til en Befæstning, at du skal kjende og prøve deres Vei.
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vand. Sela.
18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
18 See, (her er) jeg og de Børn, som Herren har givet mig, til Tegn og underlige Ting i Israel fra den Herre Zebaoth, som boer paa Zions Bjerg.
4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
3 Thi jeg sagde: Miskundhed skal bygges evindelig, du skal stadfæste din Sandhed i Himmelen selv,
4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.
8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.
19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.
12 Jeg, jeg kundgjorde det, og haver frelst, og lod (eder) høre det, og ingen fremmed (Gud) iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.
23 Og jeg vil opreise over dem een Hyrde, og han skal føde dem, (nemlig) min Tjener David; han, han skal føde dem, og han skal være deres Hyrde.
24 Og jeg, Herren, jeg vil være deres Gud, men min Tjener David (skal være) en Fyrste midt iblandt dem; jeg, Herren, jeg haver talet det.
21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.
5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne imod eder, og hans Salvede er Vidne paa denne Dag, at I have ikke fundet Noget i min Haand; og (Folket) sagde: (Han skal være) Vidne.
7 Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.
13 See, min Tjener skal handle klogeligen, han skal ophøies og opløftes og være meget høi.
21 Og jeg vil føre ham i din Kjortel, og styrke ham med dit Bælte, og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være dem en Fader, som boe i Jerusalem og Judæ Huus.
1 Hvo troede det, vi havde hørt, og for hvem er Herrens Arm aabenbaret?
16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.
27 (Jeg er) den Første, (som siger) til Zion: See, see dem; og jeg vil give Jerusalem den, som bærer (et godt) Budskab.
11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
18 saa vil jeg og stadfæste dit Riges Throne, ligesom jeg haver gjort (en Pagt) med din Fader David og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand, som skal herske i Israel.
26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, (som komme) langt fra, og hvisle efter dem fra Jordens Ende; og see, de skulle komme hasteligen (og) let.
18 Jeg vil opreise dem en Prophet midt ud af deres Brødre, ligesom du er, og jeg vil lægge mine Ord i hans Mund, og han skal tale til dem alt det, som jeg vil befale ham.