1 Samuelsbok 12:5

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde han til dem: Herren er Vidne imod eder, og hans Salvede er Vidne paa denne Dag, at I have ikke fundet Noget i min Haand; og (Folket) sagde: (Han skal være) Vidne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 22:4 : 4 Dersom det Stjaalne findes i hans Vold, hvad enten det er Oxe eller Asen eller Lam, som er levende, skal han betale dobbelt.
  • Apg 23:9 : 9 Men der blev et stort Skrig, og de Skriftkloge af Pharisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: Vi finde intet Ondt hos dette Menneske; men dersom en Aand eller en Engel haver talet med ham, da lader os ikke stride mod Gud.
  • Apg 24:20 : 20 Eller lad disse selv sige, om de have fundet nogen Uret hos mig, da jeg stod for Raadet;
  • 1 Kor 4:4 : 4 thi vel veed jeg Intet med mig selv, men dermed er jeg ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • Apg 24:16 : 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
  • 1 Sam 26:9 : 9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?
  • Job 31:35-40 : 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog. 36 (Hvad gjælder,) om jeg ikke (da) vilde optage den paa min Axel, (ja,) binde den omkring mig som Kroner? 37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste. 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen, 39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen, 40 da opvoxe mig Tornebuske istedetfor Hvede, og Ukrud istedetfor Byg! Jobs Ord have Ende.
  • Job 42:7 : 7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
  • Sal 17:3 : 3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig, du fandt Intet; jeg tænkte: min Mund skal ikke overtræde.
  • Joh 18:38 : 38 Pilatus sagde til ham: Hvad er Sandhed? og der han havde sagt dette, gik han ud til Jøderne igjen og sagde til dem: Jeg finder slet ingen Skyld hos ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    1 Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.

    2 Og nu, see, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg, jeg er vorden gammel og graahærdet, og see, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag.

    3 See, her er jeg, svarer imod mig for Herren og for hans Salvede: Hvis Oxe har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Gave og derfor skjult mine Øine? — saa vil jeg give eder det igjen.

    4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand.

  • 16 Og David sagde til ham: Dit Blod være over dit Hoved; thi din Mund svarede imod dig og sagde: Jeg, jeg har dræbt Herrens Salvede.

  • 72%

    10 Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du de Menneskers Ord, som sige: See, David søger efter din Ulykke?

    11 See, dine Øine have seet paa denne Dag, at Herren har givet dig idag i min Haand i Hulen, og der sagdes, at jeg skulde slaae dig ihjel, men (mit Øie) sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge min Haand paa min Herre, thi han er Herrens Salvede.

    12 Og min Fader, see, see dog Fligen af din Kappe i min Haand, at jeg vilde ikke slaae dig ihjel, der jeg afskar Fligen af din Kappe; kjend og see, at der er ikke Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har og ikke syndet imod dig, og du jager efter min Sjæl for at borttage den.

  • 72%

    6 Fremdeles sagde Samuel til Folket: (Det er) Herren, som gjorde Mose og Aron, og som opførte eders Fædre af Ægypti Land.

    7 Og nu, stiller eder frem, og jeg vil gaae irette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens Retfærdigheder, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre:

  • 23 Men Herren betale den Mand sin Retfærdighed og sin Troskab, i hvis Haand Herren haver givet dig idag; men jeg vilde ikke udrække min Haand mod Herrens Salvede.

  • 15 Efter hvem er Israels Konge udgaaen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?

  • 6 Og det skede, der de kom, da saae han Eliab, og han tænkte: Visseligen er han for Herren hans Salvede.

  • 70%

    17 Og han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kjære, dølg Intet for mig; Gud gjøre dig saa og lægge saa dertil, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig.

    18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!

  • 14 Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

  • 6 Og det skede derefter, da slog Davids Hjerte ham, fordi han havde skaaret Fligen af, som hørte Saul til.

  • 15 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

  • 69%

    16 Stiller eder nu ogsaa frem og seer denne store Ting, som Herren skal gjøre for eders Øine.

    17 Er det ikke Hvedehøst idag? jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn; saa vider og seer, at eders Onde er meget, som I have gjort for Herrens Øine, (idet) at I have begjæret eder en Konge.

  • 17 Thi Herren haver gjort for sig, saasom han sagde formedelst mig, og Herren haver revet Riget af din Haand og givet David, din Næste, det.

  • 12 Og de sagde: Det er falskt; Kjære, giv os det tilkjende; og han sagde: Saa og saa talede han til mig og sagde: Saa sagde Herren: Jeg haver salvet dig til Konge over Israel.

  • 24 Og Samuel sagde til alt Folket: See I den, som Herren har udvalgt? thi Ingen er som han iblandt alt Folket; da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!

  • 69%

    12 Og der I saae, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regjere over os; alligevel Herren eders Gud var eders Konge.

    13 Og nu, see, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begjæret; og see, Herren har sat en Konge over eder.

  • 69%

    16 Dette er ikke en god Ting, som du har gjort; (saa vist som) Herren lever, I ere Dødsens Børn, fordi I have ikke bevaret eders Herre, Herrens Salvede; og see nu, hvor er Kongens Spyd og den Vandkrukke, som var ved hans Hovedgjærde?

    17 Da kjendte Saul Davids Røst og sagde: Er denne din Røst, min Søn David? og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge.

    18 Og han sagde: Hvorfor forfølger dog min Herre sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad Ondt er i min Haand?

  • 10 (Saa vist som) Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, der at lede efter dig, og de sagde: (Han er) ikke (her); og han tog en Ed af det Rige og Folk, at man ikke havde fundet dig.

  • 9 Men David sagde til Abisai: Fordærv ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa Herrens Salvede og blive uskyldig?

  • 5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?

  • 6 Da kaldte Achis ad David og sagde til ham: (Saa vist som) Herren lever, du er oprigtig, og din Udgang og din Indgang med mig i Leiren er god for mine Øine, thi jeg har intet Ondt fundet hos dig fra den Dag, du kom til mig, indtil denne Dag; men du er ikke god for Fyrsternes Øine.

  • 69%

    12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!

    13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag?

  • 1 Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.

  • 10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord.

  • 15 Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:

  • 17 Og Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øine, blev du Israels Stammers Hoved, og Herren salvede dig til en Konge over Israel?

  • 11 saa lade Herren det være langt fra mig at udrække min Haand mod Herrens Salvede; men nu, Kjære, tag Spydet, som er ved hans Hovedgjærde, og den Vandkrukke, og lad os gaae.

  • 7 Da sagde Nathan til David: Du er Manden; saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg udfriede dig af Sauls Haand,

  • 15 thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du haver seet og hørt.

  • 17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.

  • 24 du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, som du haver tilsagt ham; du haver talet det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.

  • 3 Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuels Tjeneste.

  • 27 Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud.

  • 15 Og Kongen sagde til ham: Hvormange Gange skal jeg besværge dig, at du Intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?

  • 18 Og han sagde til David: Du er retfærdigere end jeg; thi du har betalt mig Godt, men jeg, jeg har betalt dig Ondt.

  • 22 Da sagde Josva til Folket: I ere Vidner imod eder, at I, I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: (Vi ere) Vidner.

  • 15 Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort.

  • 4 See, jeg haver sat ham til et Vidne for Folk, til en Fyrste og den, som skal byde over Folk.