Josva 24:27

Original Norsk Bibel 1866

Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 22:27-28 : 27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi maae betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændoffere og med vore Slagtoffere og med vore Takoffere; og eders Børn skulle ikke herefter sige til vore Børn: I have ingen Deel i Herren. 28 Derfor sagde vi: Naar det skeer, at de sige (sligt) til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Seer Herrens Alters Lignelse, som vore Fædre gjorde, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer, men det er et Vidne imellem os og imellem eder.
  • Jos 22:34 : 34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret (det) Navn: At det er et Vidne imellem os, at Herren er Gud.
  • Luk 19:40 : 40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe.
  • 2 Tim 2:12-13 : 12 Dersom vi udholde, skulle vi og regjere med (ham); dersom vi fornegte, skal han og fornegte os; 13 dersom vi ere utroe, bliver han dog tro; han kan ikke fornegte sig selv.
  • 5 Mos 31:21 : 21 Og det skal skee, naar mangfoldige onde Ting og Angester ramme det, da skal denne Sang svare imod det, (og være) til et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Sæds Mund; thi jeg veed dets Tanke, som det denne Dag omgaaes med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg haver svoret (det).
  • 5 Mos 31:26 : 26 Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Herrens eders Guds Pagtes Arks Side, og den skal være der til et Vidne imod dig.
  • 5 Mos 32:1 : 1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
  • Tit 1:16 : 16 De bekjende, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, efterdi de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god Gjerning.
  • 1 Mos 31:44-52 : 44 Saa kom nu, lad os gjøre en Pagt, jeg og du, og det skal være til et Vidne imellem mig og imellem dig. 45 Da tog Jakob en Steen og reiste den op til et Kjendemærke. 46 Og Jakob sagde til sine Brødre: Sanker Stene; og de toge Stene og gjorde en Hob, og de aade der paa Hoben. 47 Og Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead. 48 Da sagde Laban: Denne Hob skal være et Vidne idag imellem mig og imellem dig; derfor kaldte han dens Navn Gilead, 49 og Mizpa; thi han sagde: Herren skal see til imellem mig og imellem dig; thi vi komme hverandre af Syne. 50 Dersom du vil gjøre mine Døttre Fortræd, og dersom du vil tage Hustruer foruden mine Døttre, (da er her vel) ikke en Mand hos os, (men) see, Gud er Vidne imellem mig og imellem dig. 51 Og Laban sagde til Jakob: See, denne Hob, og see, det Kjendemærke, som jeg haver opreist imellem mig og imellem dig, 52 denne Hob skal væer Vidne, og det Kjendemærke skal være Vidne, at jeg skal ikke fare til dig over denne Hob, og at du skal ikke fare til mig over denne Hob og dette Kjendemærke, til det Onde.
  • 5 Mos 4:26 : 26 da tager jeg idag Himmelen og Jorden til Vidne over eder, at I skulle visseligen snart omkomme fra at være i Landet, hvortil I fare hen over Jordanen, til at eie det; I skulle ikke forlænge eders Dage deri, thi I skulle blive aldeles ødelagte.
  • 5 Mos 30:19 : 19 Jeg tager idag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg haver forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd;
  • 5 Mos 31:19 : 19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.
  • 1 Sam 7:12 : 12 Da tog Samuel en Steen og satte den imellem Mizpa og imellem Sen, og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.
  • Job 31:23 : 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
  • Ordsp 30:9 : 9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
  • Jes 1:2 : 2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
  • Hab 2:11 : 11 Thi Stenen af Væggen skal raabe, og Bjælken af Træet skal svare den.
  • Matt 10:33 : 33 Men hvosomhelst, der vil negte mig for Menneskene, den vil og jeg negte for min Fader, som er i Himlene.
  • Åp 3:8 : 8 Jeg veed dine Gjerninger; see, jeg haver stillet for dig en aabnet Dør, og Ingen kan lukke den; thi du haver en liden Kraft, dog haver du bevaret mit Ord og ikke fornegtet mit Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    21 Og Folket sagde til Josva: Ingenlunde, men vi ville tjene Herren.

    22 Da sagde Josva til Folket: I ere Vidner imod eder, at I, I have udvalgt eder Herren til at tjene ham; og de sagde: (Vi ere) Vidner.

    23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud.

    24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.

    25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Skik og Ret for i Sichem.

    26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Steen og lod reise den der op under Egen, som var ved Herrens Helligdom.

  • Jos 4:5-9
    5 vers
    78%

    5 Og Josva sagde til dem: Gaaer over for Herrens eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Steen paa sin Axel efter Israels Børns Stammers Tal;

    6 at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn spørge herefter og sige: Hvad (betyde) eder disse Stene?

    7 Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev afskaaret for Herrens Pagtes Ark; der den gik igjennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen.

    8 Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, saasom Herren havde sagt til Josva, efter Israels Børns Stammers Tal; og de førte dem med sig over til det Sted, hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der.

    9 Og Josva opreiste tolv Stene (igjen) midt i Jordanen, nedenunder, hvor de Præsters Fødder stode, som bare Pagtens Ark; og de ere der indtil denne Dag.

  • 76%

    20 Og de samme tolv Stene, som de toge af Jordanen, opreiste Josva i Gilgal.

    21 Og han sagde til Israels Børn, sigende: Naar eders Børn spørge deres Fædre herefter og sige: Hvad (betyde) disse Stene?

  • 76%

    27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi maae betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændoffere og med vore Slagtoffere og med vore Takoffere; og eders Børn skulle ikke herefter sige til vore Børn: I have ingen Deel i Herren.

    28 Derfor sagde vi: Naar det skeer, at de sige (sligt) til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Seer Herrens Alters Lignelse, som vore Fædre gjorde, ikke til Brændoffer og ei til Slagtoffer, men det er et Vidne imellem os og imellem eder.

  • 26 Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Herrens eders Guds Pagtes Arks Side, og den skal være der til et Vidne imod dig.

  • 2 Og det skal skee, paa den Dag, naar I skulle gaae over Jordanen til det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du opreise dig store Stene og overstryge dem med Kalk.

  • 9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.

  • 28 Samler til mig alle de Ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem.

  • 72%

    25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem.

    26 Og de opreiste en stor Steenhob over ham indtil denne Dag, og Herren vendte om fra sin grumme Vrede; derfor kaldte man det samme Steds Navn Achors Dal indtil denne Dag.

  • 4 Og det skal skee, naar I gaae over Jordanen, da skulle I opreise disse Stene, om hvilke jeg befaler eder idag, paa Ebals Bjerg, og du skal overstryge dem med Kalk.

  • 26 da tager jeg idag Himmelen og Jorden til Vidne over eder, at I skulle visseligen snart omkomme fra at være i Landet, hvortil I fare hen over Jordanen, til at eie det; I skulle ikke forlænge eders Dage deri, thi I skulle blive aldeles ødelagte.

  • 8 Og du skal skrive alle denne Lovs Ord paa samme Stene; gjør det vel klart.

  • 71%

    30 Da byggede Josva Herren, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg;

    31 ligesom Mose, Herrens Tjener, bød Israels Børn, eftersom skrevet er i Mose Lovbog, et Alter af hele Stene, hvorover ikke (noget) Jern er rørt; og de offrede derpaa Brændoffere for Herren, og de slagtede Takoffere.

    32 Og han skrev der paa Stenene en Udskrift af Mose Lov, som han skrev for Israels Børns Ansigt.

  • 19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.

  • 3 og byder dem og siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene, af det Sted, som Præsternes Fødder staae faste paa; og bærer dem over med eder, og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over.

  • 18 Og Josva sagde: Vælter store Stene for Gabet paa Hulen, og bestiller Mænd ved den, for at tage vare paa dem.

  • 70%

    18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.

    19 Og Josva sagde til Folket: I kunne ikke tjene Herren, thi han er en saare hellig Gud; han er en nidkjær Gud, han skal ikke bære (over med) eders Overtrædelse og eders Synder.

  • 34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret (det) Navn: At det er et Vidne imellem os, at Herren er Gud.

  • 21 Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.

  • 46 Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.

  • 45 Da tog Jakob en Steen og reiste den op til et Kjendemærke.

  • 52 denne Hob skal væer Vidne, og det Kjendemærke skal være Vidne, at jeg skal ikke fare til dig over denne Hob, og at du skal ikke fare til mig over denne Hob og dette Kjendemærke, til det Onde.

  • 24 Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere vist tilkjendegivet, hvad Herren din Gud bød Mose, sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt; og vi frygtede saare for vort Liv for eders Ansigt, og have gjort denne Gjerning.

  • 24 og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud?

  • 9 Naar Cananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omgive de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gjøre ved dit store Navn?

  • 7 da tjente Folket Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde seet al Herrens store Gjerning, som han havde gjort mod Israel.

  • 15 Og Herren sagde til Josva, sigende:

  • 10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord.

  • 6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde:

  • 35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.

  • 7 Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.