Josva 3:9
Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.
Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid, og hører Herrens eders Guds Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og Herren sagde til Josva, sigende:
16 Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at stige op af Jordanen.
17 Saa bød Josva Præsterne og sagde: Stiger op af Jordanen.
5 Og Josva sagde til Folket: Helliger eder; thi Herren skal gjøre underlige Ting imorgen iblandt eder.
6 Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.
7 Og Herren sagde til Josva: Paa denne Dag vil jeg begynde at gjøre dig stor for al Israels Øine, at de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, (saa) vil jeg (og) være med dig.
8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.
9 Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
10 Da bød Josva, Folkets Fogeder og sagde:
11 Gaaer midt igjennem Leiren, og byder Folket og siger: Bereder eder Tæring; thi I skulle gaae over denne Jordan inden endnu tre Dage, for at komme til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder, at eie det.
12 Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:
13 Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.
10 Og Josva sagde: Derpaa skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder, og skal visseligen fordrive for eders Ansigt de Cananiter og Hethiter og Heviter og Pheresiter og Girgasiter og Amoriter og Jebusiter:
11 See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.
1 Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:
23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud.
24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst.
1 Og Herren talede til Josva og sagde:
13 og at deres Børn, som ikke vide det, skulle høre og lære at frygte Herren eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eie det.
2 da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars.
3 Og I, I have seet alt, hvad Herren, eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stredet for eder.
1 Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sichem, og han kaldte ad de Ældste af Israel og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.
3 Og Josva sagde til Israels Børn: Hvorlænge ere I (saa) efterladne at komme til at eie Landet, som Herren, Eders Fædres Gud, haver givet eder?
1 Da kaldte Josva ad de Rubeniter og de Gaditer og den halve Manasse Stamme.
21 Og han sagde til Israels Børn, sigende: Naar eders Børn spørge deres Fædre herefter og sige: Hvad (betyde) disse Stene?
22 da skulle I kundgjøre eders Børn det og sige: Israel gik paa det Tørre igjennem denne Jordan.
3 Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
8 Og de sagde til Josva: Vi ere dine Tjenere; og Josva sagde til dem: Hvo ere I, og hvorfra komme I?
9 Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saare langt fraliggende Land for Herrens din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten,
5 Og Josva sagde til dem: Gaaer over for Herrens eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Steen paa sin Axel efter Israels Børns Stammers Tal;
35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.
21 Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.
7 Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.
1 Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:
27 Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud.
9 Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel, du er paa denne Dag bleven Herrens din Guds Folk.
14 Og han sagde: Nei, men jeg er en Fyrste over Herrens Hær, nu kom jeg; da faldt Josva paa sit Ansigt til Jorden og tilbad, og sagde til ham: Hvad taler min Herre til sin Tjener?
15 Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.
10 Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.
9 Naar Cananiterne og alle Landets Indbyggere høre det, da omgive de os og udrydde vort Navn af Jorden; og hvad vil du gjøre ved dit store Navn?
1 Og Josva stod aarle op om Morgenen, og de reiste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over.
16 Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gjøre alt det, som du haver budet os, og vi ville gaae til Alt, hvortil du vil sende os.
51 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Canaans Land,
7 Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen!
1 Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
6 Og de gik til Josva i Leiren ved Gilgal, og de sagde til ham og til Israels Mænd: Vi ere komne fra et langt fraliggende Land; saa gjører nu Pagt med os.