Jesaja 41:9

Original Norsk Bibel 1866

du, hvem jeg tog fat paa (og hentede) fra Jordens Ender, og kaldte dig fra dens Ypperste, og sagde til dig: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 1:26-29 : 26 Thi betragter, Brødre! eders Kald, at ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange Fornemme (ere kaldte); 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke; 28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget), 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
  • Jak 2:5 : 5 Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?
  • Åp 5:9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter.
  • 5 Mos 7:6-7 : 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk.
  • Jos 24:2-4 : 2 Da sagde Josva til alt Folket: Saa siger Herren, Israels Gud: Eders Fædre boede fordum paa hiin Side Floden, Tharah, Abrahams Fader og Nachors Fader, og de tjente andre Guder. 3 Og jeg tog eders Fader Abraham fra hiin Side Floden og lod ham vandre i alt Canaans Land; og jeg formerede hans Sæd og gav ham Isak. 4 Og Isak gav jeg Jakob og Esau; og jeg gav Esau Seirs Bjerg til at eie det, men Jakob og hans Børn droge ned i Ægypten.
  • 1 Sam 12:22 : 22 Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit det store Navns Skyld, efterdi Herren har havt Villie til at gjøre eder til sit Folk.
  • Neh 9:7-9 : 7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham. 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig. 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav. 10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag. 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande. 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 13 Og du kom ned over Sinai Bjerg og talede med dem af Himmelen, og du gav dem oprigtige Rette og sande Love, gode Skikke og Bud. 14 Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat, og bød dem Bud og Skikke og Lov formedelst Mose, din Tjener. 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det. 16 Men de og vore Fædre handlede hovmodeligen, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke dine Bud. 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke; 18 enddog de gjorde sig en støbt Kalv og sagde: Det er din Gud, som opførte dig af Ægypten, og de gjorde store Bespottelser. 19 Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 20 Og du gav din den gode Aand til at undervise dem, og negtede ikke dit Man for deres Munde, og gav dem Vand til deres Tørst. 21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke. 22 Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land. 23 Og du formerede deres Børn som Stjerner paa Himmelen, og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Eiendom. 24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie. 25 Og de indtoge faste Stæder og et fedt Land, og eiede Huse, fulde af allehaande Gods, udhugne Grøfter, Viingaarde og Oliegaarde og Træer til Spise i Mangfoldighed; og de aade og bleve mætte og bleve fede og levede i Vellyst ved din store Godhed. 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser. 27 Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand. 28 Men der de havde Rolighed, vendte de tilbage til at gjøre Ondt for dit Ansigt; saa forlod du dem i deres Fjenders Haand, at de regjerede over dem; og naar de omvendte sig og raabte til dig, da hørte du af Himmelen og reddede dem efter dine Barmhjertigheder mange Tider. 29 Og du lod vidne for dem for at omvende dem til din Lov, men de handlede hovmodeligen og hørte ikke dine Bud, og syndede mod dine Rette, hvilke et Menneske skal gjøre og leve ved dem, og de vendte modvilligen Skuldrene bort, og de forhærdede deres Nakke og hørte ikke. 30 Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene. 31 Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud. 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag. 33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen. 34 Og vore Konger, vore Fyrster, vore Præster og vore Fædre have ikke gjort (efter) din Lov, ikke heller givet Agt paa dine Bud og dine Vidnesbyrd, som du lod vidne for dem. 35 Thi de tjente dig ikke i deres Rige og i dit det meget Gode, som du gav dem, og i det vide og fede Land, som du gav for deres Ansigt, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gjerninger. 36 See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere. 37 Og dets Indkomme bliver formeret for Kongerne, hvilke du satte over os for vore Synders Skyld, og de herske over vore Legemer og over vore Bæster efter deres Villie, og vi ere i stor Nød. 38 Og i alt dette gjøre vi en trofast (Pagt) og skrive den, og til Besegling (ere overværende) vore Fyrster, vore Leviter, vore Præster.
  • Sal 94:14 : 14 Thi Herren skal ikke overgive sit Folk, og ei forlade sin Arv.
  • Sal 107:2-3 : 2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand, 3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.
  • Jes 41:2 : 2 Hvo opvakte den Retfærdige af Østen? (hvo) kaldte ham, at han fulgte efter ham? (hvo) overgav Hedningerne for hans Ansigt? og (hvo) gjorde, at han herskede over Konger? (hvo) gav (dem for) hans Sværd som Støv, for hans Bue som Halm, der bortblæses?
  • Jes 41:8 : 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!
  • Jes 43:5-6 : 5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig fra Vesten. 6 Jeg vil sige til Norden: Giv (hid), og til Sønden: Forhindre ikke; før (hid) mine Sønner langt fra, og mine Døttre fra Jordens Ende!
  • Jer 33:25-26 : 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
  • Luk 13:29 : 29 Og de skulle komme fra Østen og Vesten, og fra Norden og Sønden, og sidde tilbords i Guds Rige.
  • Rom 11:1-2 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. — 2 Gud haver ikke forskudt sit Folk, hvilket han forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!

  • 84%

    1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.

    2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!

  • 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.

  • 4 Ja, for min Tjeners, Jakobs, Skyld, og for Israels, min Udvalgtes, Skyld kaldte jeg dig ved dit Navn; jeg nævnte dig, enddog du kjendte mig ikke.

  • 6 Jeg, Herren, jeg haver kaldet dig med Retfærdighed, og jeg vil tage fat paa din Haand; og jeg vil bevare dig og give dig til en Pagt for Folket, til Hedningernes Lys,

  • 79%

    5 Og nu sagde Herren, som dannede mig fra (Moders) Liv til (at være) sin Tjener, at (jeg skulde) omvende Jakob til ham, — men Israel vil ikke lade sig sanke; dog skal jeg herliggjøres for Herrens Øine, og min Gud er min Styrke —

    6 og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.

    7 Saa sagde Herren, Israels Gjenløser, hans Hellige, til den foragtede Sjæl, til den, som Folket haver Vederstyggelighed til, til Regenternes Tjener: Konger skulle see og opstaae, (og) Fyrster, og de skulle nedbøie sig, for Herrens Skyld, som er trofast, for Israels Hellige, som udvalgte dig.

    8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,

  • 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke.

  • 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.

  • 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.

  • 1 See, min Tjener, hvilken jeg opholder, min Udvalgte, (til hvilken) min Sjæl haver Behagelighed; jeg haver givet min Aand over ham, han skal udføre Ret for Hedningerne.

  • 10 See, jeg haver luttret dig, dog ikke som Sølv, jeg haver udvalgt dig i Elendigheds Ovn.

  • 16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.

  • 23 Paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og sætte dig som en Signetring; thi jeg haver udvalgt dig, siger den Herre Zebaoth.

  • 15 Jeg, jeg haver sagt det, ogsaa haver jeg kaldet ham; jeg vil lade ham komme, og hans Vei skal lykkes.

  • 73%

    4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.

    5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig fra Vesten.

  • 18 See, min Tjener, som jeg haver udvalgt, min Elskelige, til hvilken min Sjæl haver Velbehag; jeg vil give ham min Aand, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

  • 10 I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, at I skulde vide det og troe mig, og forstaae, at jeg er det; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.

  • 1 Hører mig, I Øer! og mærker, I Folk langt borte! Herren kaldte mig fra (Moders) Liv, han kom mit Navn ihu fra min Moders Liv af.

  • 44 Og du udfriede mig fra kivagtige Folk, du forvarede mig til Hedningernes Hoved; et Folk, som jeg ikke kjendte, de tjene mig.

  • 13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

  • 21 Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.

  • 7 Saa skal du nu sige saaledes til min Tjener, til David: Saa sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien, fra (at være) bag efter Faarene, at du skulde være en Fyrste over mit Folk Israel.

  • 19 Thi Herren er vort Skjold, og den Hellige i Israel vor Konge.

  • 9 Men jeg vil lade udkomme Sæd af Jakob, og af Juda den, som skal eie mine Bjerge; og mine Udvalgte skulle eie det, og mine Tjenere boe der.

  • 72%

    10 Derfor frygt ikke, min Tjener Jakob! siger Herren, og forskrækkes ikke, Israel! thi see, jeg frelser dig af et langt fraliggende (Land), og din Sæd af deres Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage, og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde (ham).

    11 Thi jeg er med dig, siger Herren, til at frelse dig; thi jeg vil gjøre aldeles Ende (derpaa) iblandt alle Hedningerne, hvorhen jeg adspredte dig, dog vil jeg ikke gjøre (aldeles) en Ende med dig, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig (aldeles) uskyldig.

  • 8 Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den Herre Zebaoth: Jeg, jeg tog dig fra Faarestien bag efter Faarene til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel.

  • 19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.

  • 72%

    13 Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.

    14 Frygt ikke, du Orm, Jakob! I (faa) Folk, Israel! jeg, jeg haver hjulpet dig, siger Herren, og din Frelser er den Israels Hellige.

  • 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.

  • 72%

    27 Men du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! og ikke forskrækkes, Israel! thi see, jeg frelser dig fra et langt fraliggende (Land), og din Sæd fra dens Fængsels Land; og Jakob skal komme tilbage og være stille og rolig, og Ingen skal forfærde ham.

    28 Du, du skal ikke frygte, min Tjener Jakob! siger Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil (aldeles) gjøre en Ende med alle Hedningerne, hvorhen jeg havde fordrevet dig, men med dig vil jeg ikke gjøre (aldeles) Ende, men tugte dig med Maade, og ikke holde dig aldeles uskyldig.

  • 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.

  • 6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!

  • 9 men (naar) I vende om til mig og holde mine Bud og gjøre dem, dersom (da Nogen) af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, vil jeg samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg haver udvalgt til at lade mit Navn boe der.

  • 7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham.

  • 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

  • 13 Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.

  • 1 Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.

  • 71%

    24 See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.

    25 Jeg opvækker (et Folk) af Norden, og det skal komme, (ja) fra Solens Opgang skal (et Folk) paakalde i mit Navn; og det skal komme over Forstanderne som over Leer, og nedtræde Dynd, som en Pottemager.

  • 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne.

  • 7 Mon I ikke være mig som Morianernes Børn, o Israels Børn? siger Herren; mon jeg ikke haver opført Israel af Ægypti Land, og Philisterne af Caphthor, og Syrerne af Kir?

  • 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.