5 Mosebok 14:2
Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk.
17 Du haver idag tilsagt Herren, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veie og holde hans Skikke og hans Bud og hans Rette, og at du vil høre hans Røst.
18 Og Herren haver tilsagt dig idag, at du skal være ham til et Eiendomsfolk, saasom han haver sagt dig, og at du skal holde alle hans Bud,
19 og at han vil sætte dig til at være høi over alle Folk, som han haver gjort, til Lov og til Navn og til Prydelse, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han haver sagt.
15 (Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.
5 Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til.
6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
9 Herren skal opreise dig, sig til et helligt Folk, saasom han haver svoret dig, naar du holder Herrens din Guds Bud og vandrer i hans Veie.
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
21 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk Israel? for hvis Skyld Gud gik hen til at forløse sig det til et Folk (og) at sætte sig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, som du forløste af Ægypten.
22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
20 Men eder tog Herren og udførte eder af den Jernovn, af Ægypten, for at være hans Arvs Folk, som (man seer) paa denne Dag.
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
23 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel? for hvis Skyld Gud gik bort at forløse sig det til et Folk og at sætte sig et Navn, og at gjøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting mod dit Land, for dit Folks Ansigt, som du forløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.
24 Og du beredte dig dit Folk Israel, dig til et Folk evindeligen, og du, Herre, du er bleven deres Gud.
23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
24 Men jeg siger eder: I skulle eie deres Land, og jeg vil give eder det til at eie det, et Land, som flyder med Melk og Honning; jeg er Herren eders Gud, som haver adskilt eder fra Folkene.
5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
13 Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
1 Og det skal skee, om du aldeles hører paa Herrens din Guds Røst, at tage vare paa at gjøre alle hans Bud, som jeg byder dig idag, da skal Herren din Gud sætte dig til at være høi over alle Folk paa Jorden.
12 at du skal træde over i Herrens din Guds Pagt og i hans Ed, som Herren din Gud gjør med dig idag;
13 at han maa opreise dig idag, sig til et Folk, og han maa være dig til en Gud, saasom han haver tilsagt dig, og saasom han haver svoret dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.
1 I ere Herrens eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder eller gjøre bart imellem eders Øine for den Døde.
26 Dog (anlangende) de Ting, som du helliger, som høre dig til, og dine Løfter, (dem) skal du tage og komme til det Sted, som Herren skal udvælge.
9 Og Mose og Præsterne, Leviterne, talede til al Israel og sagde: Agt og hør, Israel, du er paa denne Dag bleven Herrens din Guds Folk.
22 Og I skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
14 Og du skal adskille Leviterne midt ud af Israels Børn, og Leviterne skulle være mine.
13 Du skal være fuldkommen med Herren din Gud.
37 Og fordi at han elskede dine Fædre, da udvalgte han (hvers) Sæd efter ham, og han udførte dig af Ægypten med sit Ansigt, ved sin store Kraft,
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
14 Naar du kommer i det Land, som Herren din Gud giver dig, og eier det og boer deri, og du siger: Jeg vil sætte en Konge over mig, ligesom alle Hedningerne, som ere trindt omkring mig,
6 Saa skal du vide, at Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land, at eie det; thi du er et haardnakket Folk.
45 Thi jeg er Herren, den, som førte eder op fra Ægypti Land, at jeg skal være eders Gud; og I skulle være hellige, thi jeg er hellig.
6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte.
14 Du skal være velsignet fremfor alle Folk; der skal ingen ufrugtbar Han eller Hun være iblandt dig eller iblandt dit Fæ.
9 Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.
29 Naar Herren din Gud faaer udryddet Hedningerne for dit Ansigt, der, hvor du drager hen at eie dem, og du eier dem og boer i deres Land,
3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
12 Og alle Hedningerne skulle prise eder salige; thi I, I skulle være et behageligt Land, sagde den Herre Zebaoth.
12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og vil være eder til en Gud; og I, I skulle være mig til et Folk.
10 Og han sagde: See, jeg vil gjøre en Pagt: For alt dit Folk vil jeg gjøre underlige Ting, som ikke ere skabte i noget Land eller iblandt nogle Hedninger; og alt det Folk, som du er midt iblandt, skal see Herrens Gjerning, thi det er forfærdeligt, hvad jeg skal gjøre med dig.
7 Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham?