5 Mosebok 4:7

Original Norsk Bibel 1866

Thi hvilket er saa stort et Folk, som Gud holder sig nær til, som Herren vor Gud (til os), saa tidt vi kalde paa ham?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 145:18 : 18 Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed.
  • 2 Sam 7:23 : 23 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel? for hvis Skyld Gud gik bort at forløse sig det til et Folk og at sætte sig et Navn, og at gjøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting mod dit Land, for dit Folks Ansigt, som du forløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.
  • Sal 34:18 : 18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
  • Sal 148:14 : 14 Og han haver ophøiet et Horn for sit Folk, en Lovsang for alle sine Hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!
  • Sal 46:1 : 1 Til Sangmesteren, for Korahs Børn; en Sang paa Alamoth.
  • Jak 4:8 : 8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!
  • 4 Mos 23:21 : 21 Han ansaae ikke Uret i Jakob, og saae ikke til Møie i Israel; Herren, hans Gud, er med ham, og Kongens Basun klang hos ham.
  • 5 Mos 5:26 : 26 Thi hvo er af alt Kjød, der, som vi, kan høre den levende Guds Røst, som taler midt af Ilden, og (dog) blive ved Live?
  • Sal 73:28 : 28 Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.
  • Jes 43:4 : 4 Fra den (Tid), du var dyrebar agtet for mine Øine, er du bleven herliggjort, og jeg, jeg elskede dig; derfor haver jeg givet Mennesker i dit Sted, og Folk i Stedet for din Sjæl.
  • Jes 55:6 : 6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.
  • Ef 2:12-22 : 12 at I paa den Tid vare uden Christo, udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede fra Forjættelsens Pagter, havde ikke Haab og vare uden Gud i Verden; 13 men i Christo Jesu ere nu I, som forhen vare langt borte, komne nær til ved Christi Blod. 14 Thi han er vor Fred, som gjorde Eet af Begge og nedbrød Adskillelsens Mellemvæg, 15 da han ved sit Kjød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han i sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske og gjøre Fred, 16 og forlige dem begge i eet Legeme med Gud formedelst Korset, da han ved dette ihjelslog Fiendskabet. 17 Og han kom og forkyndte Fred i Evangelium for Eder, som vare langt borte, og for dem, som vare nær. 18 Thi formedelst ham have vi begge Adgang i een Aand til Faderen. 19 Saa ere I da ikke mere Gjæster og Fremmede, men de Helliges Medborgere og Guds Huusfolk, 20 opbyggede paa Apostlernes og Propheternes Grundvold, saa at Jesus Christus selv er Hovedhjørnestenen, 21 paa hvilken den ganske Bygning sammenføiet voxer til et helligt Tempel i Herren, 22 paa hvilken ogsaa I tillige blive byggede til Guds Bolig i Aanden.
  • 4 Mos 23:9 : 9 Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Og hvilket er saa stort et Folk, som haver saa retfærdige Skikke og Rette, som al denne Lov er, som jeg sætter for eders Ansigt idag?

  • 79%

    22 Derfor er du storligen agtet, Herre Gud! thi der er Ingen som du, og der er ingen Gud, uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

    23 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk, som Israel? for hvis Skyld Gud gik bort at forløse sig det til et Folk og at sætte sig et Navn, og at gjøre for eders Skyld de store og forfærdelige Ting mod dit Land, for dit Folks Ansigt, som du forløste dig af Ægypten, fra Hedningerne og deres Guder.

    24 Og du beredte dig dit Folk Israel, dig til et Folk evindeligen, og du, Herre, du er bleven deres Gud.

  • 20 Herre! der er Ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren.

    21 Og hvo er et Folk paa Jorden som dit Folk Israel? for hvis Skyld Gud gik hen til at forløse sig det til et Folk (og) at sætte sig et Navn ved store og forfærdelige Ting, ved at uddrive Hedningerne for dit Folks Ansigt, som du forløste af Ægypten.

    22 Og du satte dit Folk Israel dig til et Folk evindeligen, og du, Herre! du er bleven dem til en Gud.

  • 6 Saa holder og gjører det; thi det skal være eders Viisdom og eders Forstand for Folkenes Øine, som skulle høre alle disse Skikke, og de skulle sige: Dette store Folk er aleneste et viist og forstandigt Folk.

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 74%

    4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.

    5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,

  • 73%

    31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.

    32 Thi spørg, Kjære, om de forrige Dage, som for dig have været, fra den Dag, Gud skabte Menneskene paa Jorden, og fra (den ene) Himmelens Ende og indtil (den anden) Himmelens Ende, om der er skeet Noget, som denne store Ting, eller om der er hørt Noget, som dette?

  • 14 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 73%

    17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.

    18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.

  • 72%

    34 eller om Gud har forsøgt at komme, at tage sig et Folk midt af Folket ved Forsøgelser, ved Tegn, og ved underlige Gjerninger, og ved Krig, og ved en stærk Haand, og ved en udrakt Arm, og ved store Forskrækkelser, efter alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved eder i Ægypten for dine Øine?

    35 Dig er det blevet viist, at du skal vide, at Herren, han er Gud, (ja) Ingen uden han alene.

  • 23 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?

  • 7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.

  • 13 Og jeg vil grunde paa al din Gjerning, og jeg vil tale om dine Idrætter.

  • 19 og at han vil sætte dig til at være høi over alle Folk, som han haver gjort, til Lov og til Navn og til Prydelse, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han haver sagt.

  • 72%

    6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke.

    7 Hvo skal ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi det tilkommer dig; thi iblandt alle Hedningernes Vise og i alt deres Rige er Ingen som du.

  • 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

  • 4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.

  • 71%

    38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.

    39 Saa skal du vide idag og tage dig til Hjerte, at Herren, han er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil; der er Ingen ydermere.

  • 71%

    52 at dine Øine maae være aabnede til din Tjeners ydmyge Begjæring og til dit Folks Israels ydmyge Begjæring, at du ville høre dem i alt det, hvori de paakalde dig.

    53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!

  • 71%

    57 Herren vor Gud være med os, saasom han har været med vore Fædre! han forlade os ikke og overgive os ikke!

    58 at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,

  • 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

  • 5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.

  • 24 Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?

  • 32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

  • 14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.

  • 11 Og vi have hørt det, og vort Hjerte er mistrøstigt, og intet Mod bestaaer ydermere i Nogen for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er en Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil.

  • 18 Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos Alle, som kalde paa ham i Sandhed.

  • 17 Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne, og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som anseer ikke Personer og tager ei Gave,

  • 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.

  • 60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere,

  • 15 men med den, som her er og staaer idag med os for Herrens vor Guds Ansigt, og med den, som her idag ikke er med os;

  • 31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som troe paa ham.

  • 12 Vor Gud! vil du ikke dømme over dem? thi der er ingen Kraft i os imod denne store Hob, som kommer imod os, og vi vide ikke, hvad vi skulle gjøre, men vore Øine (ere vendte) til dig.

  • 4 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een.

  • 40 paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.

  • 2 Der er Ingen hellig som Herren; thi der er Ingen foruden dig, og ingen Klippe som vor Gud.

  • 8 Gud er skrækkelig i de Helliges store hemmelige Raad, og forfærdelig over Alle, som ere trindt omkring ham.