1 Kongebok 8:40
paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 (den) ville du da høre af Himmelen, (af) den Bolig, som du boer udi, at forlade og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte; thi du, du kjender for dig alene Menneskens Børns Hjerte;
31 paa det de skulle frygte dig, at vandre i dine Veie alle de Dage, som de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
10 Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
58 at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
13 og at deres Børn, som ikke vide det, skulle høre og lære at frygte Herren eders Gud alle de Dage, som I leve i det Land, hvorhen I drage over Jordanen til at eie det.
2 paa det du skal frygte Herren din Gud, at holde alle hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maae forlænges.
6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
1 I skulle holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, til at gjøre, at I maae leve og formeres, og komme og eie det Land, som Herren haver svoret eders Fædre.
5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
24 at alle Folk paa Jorden skulle kjende Herrens Haand, at den er stærk; at I skulle frygte Herren eders Gud alle Dage.
20 at du maa elske Herren din Gud, og høre paa hans Røst og hænge ved ham, thi han er dit Liv og dine Dages Længde, at du maa blive i Landet, som Herren svoer dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem.
29 Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaae dem vel, og deres Børn evindeligen!
39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem.
21 at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.
8 Og nu, for ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øine og for vor Guds Øren, holder og søger alle Herrens eders Guds Bud, paa det I maae eie det gode Land og lade eders Børn det til Arv efter eder til evig (Tid).
38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,
39 (den) ville du (da) høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og forlade og gjøre og give Enhver efter alle hans Veie, ligesom du kjender hans Hjerte, thi du, du alene kjender alle Menneskens Børns Hjerte;
40 Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.
41 Ja ogsaa (anlangende) den Fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, naar han kommer fra et langt fraliggende Land for dit Navns Skyld;
42 — thi de skulle høre om dit store Navn og din den stærke Haand og din udrakte Arm — og (Nogen) kommer og beder (vendt) imod dette Huus,
43 da ville du, du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om; paa det at alle Folk paa Jorden kunne kjende dit Navn, at frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn.
44 Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende, paa Veien, som du sender dem hen, og de bede til Herren imod Veien til den Stad, som du udvalgte, og til det Huus, som jeg haver bygget til dit Navn,
33 da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, og gjøre efter alt det, som den Fremmede raaber til dig om, paa det at alle Folk paa Jorden maae kjende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de maae vide, at dette Huus, som jeg haver bygget, er kaldet efter dit Navn.
52 at dine Øine maae være aabnede til din Tjeners ydmyge Begjæring og til dit Folks Israels ydmyge Begjæring, at du ville høre dem i alt det, hvori de paakalde dig.
53 Thi du, du adskilte dig dem til en Arv af alle Folk paa Jorden, saasom du talede formedelst Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
34 da ville du høre i Himmelen og forlade dit Folks Israels Synd, og føre dem tilbage i det Land, som du haver givet deres Fædre!
24 Og Herren haver budet os at gjøre alle disse Skikke, at frygte Herren vor Gud; at det maa gaae os vel alle Dage, at han maa holde os ved Live, som (det sees) paa denne Dag.
39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.
38 at han vilde fordrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind, at give dig deres Land til Arv, som (det sees) paa denne Dag.
18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.
41 Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres udskaarne Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, eftersom deres Fædre gjorde, saa gjorde de indtil denne Dag.
10 Herrens Frygt er Viisdoms Begyndelse, en god Klogskab for alle dem, som gjøre derefter; hans Priis bestaaer altid.
9 og at I maae forlænge eders Dage i Landet, hvilket Herren svoer eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Melk og Honning.
19 Og den skal være hos ham, og han skal læse i den alle sit Livs Dage, paa det han kan lære at frygte Herren sin Gud, at holde alle denne Lovs Ord og disse Skikke, og gjøre efter dem;
10 Og alle Folk paa Jorden skulle see, at du er kaldet efter Herrens Navn, og de skulle frygte for dig.
61 og at eders Hjerter maae være retskafne for Herren vor Gud, til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud, som paa denne Dag!
28 Tag vare og hør paa alle disse Ord, som jeg byder dig, at det maa gaae dig vel, og dine Børn efter dig evindeligen, naar du haver gjort det, som godt og ret er for Herrens din Guds Øine.
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
12 (IV.) Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
18 Og du skal gjøre det, som er ret og godt for Herrens Øine, paa det at det skal gaae dig vel, og du skal indkomme og eie det gode Land, hvilket Herren haver svoret dine Fædre;
37 Og I skulle holde de Skikke og Rette og Loven og Budet, som han lod skrive for eder, og gjøre (derefter) alle Dage; men I skulle ikke frygte andre Guder.
24 Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
10 De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.
58 Dersom du ikke tager vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, at frygte dette herlige og forfærdelige Navn, nemlig Herren din Gud,
16 Ær din Fader og din Moder, saasom Herren din Gud haver budet dig; paa det dine Dage maae forlænges, og at det maa gaae dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
8 Og de have boet derudi og bygget dig en Helligdom deri for dit Navn, og sagt:
13 at alt Folket maa høre det og frygte, og ikke mere handle hovmodeligen.
1 Disse ere de Skikke og de Rette, hvorefter I skulle tage vare paa at gjøre i det Land, som Herren, dine Fædres Gud, haver givet dig til at eie det, alle de Dage, som I leve paa Jorden: