Lukas 1:74
at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
75i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
77at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
78formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
79for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
67Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
70saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
71en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,
72(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
73efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
40paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
39Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.
54Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
28Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt.
23han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
49Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
50Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
12Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
23Og han udførte os derfra, paa det han vilde føre os ind, for at give os det Land, som han havde svoret vore Fædre.
24Og Herren haver budet os at gjøre alle disse Skikke, at frygte Herren vor Gud; at det maa gaae os vel alle Dage, at han maa holde os ved Live, som (det sees) paa denne Dag.
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
6saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
36See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
7Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
31paa det de skulle frygte dig, at vandre i dine Veie alle de Dage, som de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
58at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
24Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
11Tjener Herren med Frygt, og fryder eder med Bævelse.
8Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
4Men du er hellig, du, som boer iblandt Israels Lovsange.
17Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.
18Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.
15og befrie dem, saa mange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
24Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
9Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
29Og nu, Herre! see til deres Trudsler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
13Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.
27men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi maae betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændoffere og med vore Slagtoffere og med vore Takoffere; og eders Børn skulle ikke herefter sige til vore Børn: I have ingen Deel i Herren.
20Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
29Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
24og dersom vi ikke gjorde dette af Omhyggelighed for denne Sags Skyld, sigende: Eders Børn maatte sige til vore Børn herefter, sigende: Hvad have I (at gjøre) med Herren, Israels Gud?
13som friede os af Mørkets Magt og overførte os i sin elskelige Søns Rige,
27Derfor gav du dem i deres Fjenders Haand, og de trengte dem; men der de raabte til dig i deres Trængsels Tid, da hørte du af Himmelen, og efter dine mange Barmhjertigheder gav du dem Frelsere, og de frelste dem af deres Fjenders Haand.