Lukas 1:75
i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
69 og haver opreist os et Frelses Horn i Davids, sin Tjeners, Huus,
70 saa som han talede ved sine hellige Propheters Mund, som have været fra fordums Tid,
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade,
72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at, naar vi vare friede fra vore Fjenders Haand, skulde vi tjene ham uden Frygt,
76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
80 Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
54 Han haver antaget sig sin Tjener Israel ved at ihukomme Barmhjertighed
55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
5 I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.
8 Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
9 og det faldt ham til, efter Præstedømmets Sædvane, at offre Røgelse, da gik han ind i Herrens Tempel.
25 Og det skal være os Retfærdighed, naar vi tage vare paa at gjøre alt dette Bud, for Herrens vor Guds Ansigt, saasom han haver budet os.
30 thi mine Øine have seet din Frelse,
31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn,
48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
40 paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
23 — som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33 Og han skal være en Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.
7 Du skal lægge Dage til Kongens Dage, at hans Aar (maae være) som fra Slægt til Slægt,
6 I hans Dage skal Juda frelses, og Israel boe tryggeligen; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham: Herren vor Retfærdighed.
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
8 Alle hans Fraskillelses Dage skal han være Herren hellig.
12 Derpaa kjender jeg, at du haver Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal raabe (for Glæde) over mig.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.
36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
31 paa det de skulle frygte dig, at vandre i dine Veie alle de Dage, som de leve i Landet, som du haver givet vore Fædre.