Lukas 2:23
— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
21Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,
24og at give Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
26Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
42og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
43Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
31Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
16og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
59Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.
60Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
75i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
2Tal til Israels Børn og siig: Naar en Qvinde undfanger ved Sæd og føder en Dreng, da skal hun være ureen syv Dage; som i de Dage, hun har sin Svaghed (i sin) Fraskillelse, skal hun være Ureen.
3Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kjød omskjæres.
4Og hun skal blive hjemme i tre Dage og tredive Dage, i hendes Renselses Blod; hun skal ikke røre ved noget Helligt og ikke komme til Helligdommen, førend hendes Renselses Dage ere fuldendte.
5Men føder hun en Pige, da skal hun være ureen to Uger, som i hendes Fraskillelse, og hun skal blive hjemme sex Dage og tredsindstyve Dage, i hendes Renselses Blod.
6Og naar hendes Renselses Dage ere fuldendte efter en Søn eller efter en Datter, skal hun fremføre et aargammelt Lam til Brændoffer, og en Dueunge eller en Turteldue til Syndoffer, til Forsamlingens Pauluns Dør, til Præsten.
7Og han skal offre det for Herrens Ansigt og gjøre Forligelse for hende, saa bliver hun reen af sin Blodgang; dette er Loven for hende, som føder en Dreng eller Pige.
57Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
66Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
12da skal du lade komme til Herren alt det, som aabner Moders Liv; og alt det Førstefødte, som falder af Fæ, som hører dig til, hvad som er en Han, hører Herren til.
35Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
6Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.
8Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
12Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
62Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
15Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr.
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
80Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
4men der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Qvinde, født under Loven,
25Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
6Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
23Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.