Lukas 1:62
Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
63 Og han begjærede en Tavle og skrev, sigende: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64 Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65 Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
59 Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.
60 Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61 Og de sagde til hende: Der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
21 Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
21 Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
22 Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.
23 Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
17 Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
23 — som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
5 I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
56 Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet.
26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
25 Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.
8 Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
12 Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
47 Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.
48 Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
21 Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.
22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
22 Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
41 Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
9 Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
13 Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham.
18 Og Johannis Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,
16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?