Lukas 1:62
Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
63Og han begjærede en Tavle og skrev, sigende: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
57Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
59Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.
60Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61Og de sagde til hende: Der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
21Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
12Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
16og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
17Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.
18Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.
31Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
21Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
22Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.
23Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
36Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
17Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
23— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
5I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
56Og hendes Forældre bleve saare forfærdede; men han bød dem, at de ikke skulde sige Nogen det, som var skeet.
26Og de kom til Johannes og sagde til ham: Mester! den, som var hos dig paa hiin Side Jordan, hvilken du gav Vidnesbyrd, see, han døber, og Alle komme til ham.
25Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
6Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.
7Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.
8Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,
12Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
47Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.
48Og der de saae ham, bleve de forfærdede, og hans Moder sagde til ham: Søn! hvi gjorde du os Saadant? see, din Fader og jeg ledte efter dig med Smerte.
44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
21Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder.
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
22Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?
41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
9Og det skede i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og døbtes af Johannes i Jordan.
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
13Da kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham.
18Og Johannis Disciple forkyndte ham om alt dette. Og Johannes kaldte to af sine Disciple til sig,
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?