Lukas 1:6

Original Norsk Bibel 1866

Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 7:1 : 1 Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.
  • 1 Mos 17:1 : 1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
  • 1 Kong 9:4 : 4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed, til at gjøre efter alt det, som jeg haver budet dig, og du holder mine Skikke og mine Rette,
  • Job 1:1 : 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.
  • Apg 24:16 : 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
  • Fil 2:15 : 15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
  • 1 Tess 3:13 : 13 paa det eders Hjerter maae styrkes, at være ustraffelige i Hellighed for Gud og vor Fader, i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse med alle hans Hellige!
  • Apg 23:1 : 1 Da saae Paulus stivt paa Raadet og sagde: I Mænd, Brødre! jeg haver med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.
  • Job 1:8 : 8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
  • Job 9:2 : 2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
  • Sal 119:6 : 6 Da skal jeg ikke beskjæmmes, naar jeg seer hen til alle dine Bud.
  • Luk 16:15 : 15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
  • 2 Kong 20:3 : 3 Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.
  • 1 Mos 6:9 : 9 Disse ere Noe Slægter: Noe, en retfærdig Mand, var fuldkommen i sin Tid; Noe vandrede med Gud.
  • Fil 3:6-9 : 6 som forfulgte Menigheden af Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed. 7 Men hvad der var mig Vinding, det haver jeg for Christi Skyld agtet for Tab; 8 ja sandeligen, jeg agter og Alt for Tab mod Ypperligheden af Kundskaben om Christo Jesu, min Herre, for hvis Skyld jeg har lidt Tab paa Alt og agter det Skarn at være, paa det jeg kan vinde Christum 9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
  • Kol 1:22 : 22 haver han dog nu forligt (med Gud) i sit Kjøds Legeme ved Døden, for at fremstille eder hellige og ulastelige og ustraffelige for sit Aasyn;
  • Rom 3:9-9 : 9 Hvad da? have vi Fortrin? Aldeles ikke; thi vi have forhen beviist, at baade Jøder og Græker ere alle under Synd, 10 som skrevet staaer: Der er Ingen retfærdig, end ikke Een; 11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud. 12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een. 13 Deres Strube er en aabnet Grav; med deres Tunge besvige de; Øglers Forgift er under deres Læber; 14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed; 15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod; 16 der er Fordærvelse og Elendighed i deres Veie, 17 og de have ikke kjendt Fredens Vei. 18 Der er ikke Gudsfrygt for deres Øine. 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom. 20 Derfor kan intet Kjød blive ved Lovens Gjerninger retfærdiggjort for ham; thi ved Loven kommer Syndens Erkjendelse. 21 Men nu er Guds Retfærdighed, om hvilken der er vidnet ved Loven og Propheterne, aabenbaret uden Loven, 22 nemlig Guds Retfærdighed ved Jesu Christi Tro, til Alle og over Alle, som troe; thi der er ikke Forskjel; 23 thi Alle have syndet, og dem fattes Guds Ære, 24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu, 25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse,
  • 1 Kor 11:2 : 2 Men jeg roser eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og beholde Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet eder.
  • 2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
  • Tit 2:11-14 : 11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker, 12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden, 13 forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse, 14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
  • Tit 3:3-7 : 3 Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjærligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre. 4 Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbaredes, 5 haver han, ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, frelst os ved Igjenfødelsens Bad og Fornyelsen ved den Hellig-Aand, 6 hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesum Christum, vor Frelser, 7 paa det at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.
  • 2 Pet 3:14 : 14 Derfor, I Elskelige! efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,
  • 1 Joh 2:3 : 3 Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
  • 1 Joh 2:29 : 29 Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som gjør Retfærdighed, er født af ham.
  • 1 Joh 3:7 : 7 (Mine) Børn, Ingen forføre eder! Hvo, som gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.

    8 Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,

    9 og det faldt ham til, efter Præstedømmets Sædvane, at offre Røgelse, da gik han ind i Herrens Tempel.

    10 Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor i den Tid, Røgelsen (offredes).

    11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsens Alter.

    12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.

    13 Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

    14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.

    15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,

  • Luk 1:4-5
    2 vers
    81%

    4 paa det du kan lære at kjende den Lærdoms Vished, i hvilken du er bleven mundtlig underviist.

    5 I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.

  • 73%

    75 i Hellighed og Retfærdighed for ham alle vort Livs Dage.

    76 Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,

  • 72%

    36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

    37 Thi hos Gud skal ingen Ting være umulig.

  • 71%

    23 Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.

    24 Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:

    25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.

    26 Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,

    27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand, ved Navn Joseph, af Davids Huus; men Jomfruen hedte Maria.

  • 71%

    17 Og han skal gaae frem for ham i Elias Aand og Kraft, at omvende Fædrenes Hjerter til Børnene og de Ulydige til de Retfærdiges Sindelag, at berede Herren et velskikket Folk.

    18 Og Zacharias sagde til Engelen: Hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel og min Hustru er tilaars.

    19 Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.

  • 70%

    66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.

    67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:

  • 70%

    39 Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.

    40 Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.

    41 Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,

  • 69%

    57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

    58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.

    59 Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.

  • 6 saafremt en Saadan er ustraffelig, een Qvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.

  • 67%

    22 Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,

    23 — som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —

  • 39 Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.

  • 27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,

  • 7 Forkynd og dette, paa det at de maae være ustraffelige.

  • 66%

    18 Men Jesu Christi Fødsel gik saa til: Der Maria, hans Moder, var bleven trolovet med Joseph, befandtes hun, førend de kom tilhobe, at være frugtsommelig af den Hellig-Aand.

    19 Men Joseph, hendes Mand, som var retfærdig, og som ikke offentlig vilde beskjæmme hende, vilde hemmelig skille sig fra hende.

  • Luk 2:5-6
    2 vers
    66%

    5 for at lade sig indskrive med Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.

    6 Men det skede, da de vare der, blev Tiden fuldkommet, at hun skulde føde.

  • 2 der Annas og Caiphas vare Ypperstepræster, skede Guds Ord til Johannes, Zacharias Søn, i Ørkenen.

  • 14 at du holder Budet ubesmittet, ustraffeligt, indtil vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse,

  • 66%

    44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

    45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.

  • 21 Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.

  • 25 Og det skal være os Retfærdighed, naar vi tage vare paa at gjøre alt dette Bud, for Herrens vor Guds Ansigt, saasom han haver budet os.

  • 31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.

  • 5 og i deres Mund er ikke funden Svig; thi de ere ustraffelige for Guds Throne.

  • 6 som forfulgte Menigheden af Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed.