Lukas 1:39
Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
40Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.
41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
42og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
43Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren,
47og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
48fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
34Men Maria sagde til Engelen: Hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg, kjender ikke Mand?
35Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Hellig-Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal ogsaa det Hellige, som fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37Thi hos Gud skal ingen Ting være umulig.
38Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
56Men Maria blev hos hende henved tre Maaneder, og drog (saa) til sit Huus igjen.
57Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
23Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
24Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26Men i den sjette Maaned blev Engelen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
27til en Jomfru, som var trolovet med en Mand, ved Navn Joseph, af Davids Huus; men Jomfruen hedte Maria.
28Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
29Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulde være for en Hilsen.
30Og Engelen sagde til hende: Frygt ikke, Maria! thi du haver fundet Naade hos Gud.
31Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
3Og Alle gik at lade sig indskrive, hver i sin egen Stad.
4Men Joseph gik ogsaa op fra Galilæa, fra den Stad Nazareth, til Judæa, til Davids Stad, som kaldes Bethlehem, — fordi han var af Davids Huus og Slægt —
5for at lade sig indskrive med Maria, sin trolovede Hustru, som var frugtsommelig.
15Og det skede, der Englene fore fra dem til Himmelen, da sagde disse Mennesker, Hyrderne, til hverandre: Lader os dog gaae hen til Bethlehem og see den Ting, som der er skeet, som Herren haver ladet os vide.
16Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
21Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land.
5I Herodis, Judæas Konges, Dage var der en Præst af Abiæ Skifte, ved Navn Zacharias, og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
29Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
38Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
31Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, saae, at Maria stod hastelig op og gik ud, fulgte de hende og sagde: Hun gaaer bort til Graven for at græde der.
22Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
23See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
24Men der Joseph vaagnede op af Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel havde befalet ham; og han annammede sin Hustru.
25Og han holdt sig ikke til hende, indtil hun havde født sin Søn, den førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.
18Men Jesu Christi Fødsel gik saa til: Der Maria, hans Moder, var bleven trolovet med Joseph, befandtes hun, førend de kom tilhobe, at være frugtsommelig af den Hellig-Aand.
14Men han stod op, tog Barnet og dets Moder om Natten, og veg hen til Ægypten.
19Men Maria bevarede alle disse Ord og overveiede dem i sit Hjerte.
20Men idet han tænkte derpaa, see, da aabenbaredes Herrens Engel for ham i en Drøm og sagde: Joseph, Davids Søn! frygt ikke for at annamme din Hustru Maria; thi det, som er avlet i hende, er af den Hellig-Aand.
20Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham imøde; men Maria sad i Huset.
33Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
19Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
13Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.