Lukas 2:38
Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
36Og der var en Prophetinde, Anna, Phanuels Datter, af Asers Stamme, hun var meget gammel og havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand;
37og hun var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.
56Men Maria blev hos hende henved tre Maaneder, og drog (saa) til sit Huus igjen.
57Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
52Og de tilbade ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisede Gud. Amen.
39Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
27Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
29Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
30thi mine Øine have seet din Frelse,
38Men Maria sagde: See, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og Engelen skiltes fra hende.
39Men Maria stod op i de samme Dage og gik hastelig til Bjergegnen, til en Stad i Juda.
40Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.
41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
42og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
43Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren,
47og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
48fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
20Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
25Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
36Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.
22Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,
23— som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
24og at give Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
15Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.
16Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og han var en Samaritan.
47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.
64Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
23Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
29Der hun det hørte, reiste hun sig strax og kom til ham.
27Men det begav sig, der han sagde disse Ting, opløftede en Qvinde af Folket Røsten og sagde til ham: Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede.
26Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren,
27Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.
28Og Engelen kom ind til hende og sagde: Hil være dig, du Benaadede! Herren er med dig, du Velsignede iblandt Qvinderne!
16Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
32et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel.
31Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.
78formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie haver besøgt os,
38Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Qvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus.