Lukas 1:64

Original Norsk Bibel 1866

Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 1:20 : 20 Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale, indtil den Dag, at dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
  • Esek 33:22 : 22 Og Herrens Haand var over mig om Aftenen, førend den kom, (som var) undkommen, og oplod min Mund, indtil han kom til mig om Morgenen, og min Mund oplodes, og jeg var ikke ydermere stum.
  • Dan 4:34-37 : 34 Men der de Dage vare tilende, opløftede jeg, jeg Nebucadnezar, mine Øine til Himmelen, og min Forstand kom til mig igjen, og jeg lovede den Høieste, og prisede og ærede den, som lever evindelig; thi hans Herredømme er et evigt Herredømme, og hans Rige (varer) fra Slægt til Slægt. 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du? 36 Paa den samme bestemte Tid kom min Forstand til mig igjen, og min kongelige Ære, min Herlighed og min Skikkelse kom til mig igjen, og mine Raadsherrer og mine Fyrster søgte mig, og jeg blev stadfæstet over mit Rige, og mig blev større Herlighed tillagt. 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
  • 2 Mos 4:15-16 : 15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre. 16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.
  • Jes 12:1 : 1 Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.
  • Jer 1:9 : 9 Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund.
  • Matt 9:33 : 33 Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.
  • Mark 7:32-37 : 32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham. 33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge, 34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig! 35 Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent. 36 Og han bød dem, at de skulde Ingen sige det; men jo mere han bød dem, desmere kundgjorde de det. 37 Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.
  • Esek 3:27 : 27 Men naar jeg taler til dig, vil jeg aabne din Mund, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Hvo, der vil høre, han høre! og hvo, der vil lade være, han lade være! thi de ere et gjenstridigt Huus.
  • Esek 29:21 : 21 Paa den samme Dag vil jeg lade Israels Huses Horn voxe, og give dig en opladt Mund midt iblandt dem; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
  • Sal 30:7-9 : 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig. 8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet. 9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede (om Naade). 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed? 11 Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper! 12 Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
  • Sal 51:15 : 15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
  • Sal 118:18-19 : 18 Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke i Døden. 19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    62Men de nikkede ad hans Fader, hvad han vilde, han skulde kaldes.

    63Og han begjærede en Tavle og skrev, sigende: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.

  • 80%

    34og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig!

    35Og strax aabnedes hans Øren, og hans Tunges Baand løsnedes, og han talede reent.

  • 77%

    65Og der kom en Frygt over Alle, som boede omkring dem; og alle disse Ting rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

    66Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.

    67Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:

    68Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,

  • 72%

    19Og Engelen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og er udsendt for at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.

    20Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale, indtil den Dag, at dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.

    21Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.

    22Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.

    23Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.

  • 44Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

  • 70%

    41Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,

    42og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!

  • 28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:

  • 43Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.

  • 70%

    57Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

    58Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.

    59Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.

    60Men dets Moder svarede og sagde: Ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.

  • Apg 3:8-9
    2 vers
    70%

    8Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.

    9Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.

  • 69%

    13Men Engelen sagde til ham: Frygt ikke, Zacharias! thi din Begjæring er bønhørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

    14Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.

    15Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,

  • 37Og de forundrede sig overmaade og sagde: Han haver gjort alle Ting vel; baade gjør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale.

  • 28Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

  • 25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.

  • 14Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.

  • 68%

    15Og den Døde reiste sig op og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham.

    16Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: Der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folk.

  • 21Men han begyndte at sige til dem: Idag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for eders Øren.

  • 8Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,

  • 38Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.

  • 76Og du, Barnlille! skal kaldes den Høiestes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,

  • 13Og han lagde Hænderne paa hende; og strax rettede hun sig op og prisede Gud.

  • 21Men det begav sig, der alt Folket lod sig døbe, og Jesus ogsaa blev døbt og bad, at Himmelen aabnedes,

  • 15Men Een af dem, der han saae, at han var helbredet, vendte tilbage og prisede Gud med høi Røst.

  • 10Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.

  • 17Da gave de ham Propheten Esaiæ Bog; og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der var skrevet:

  • 42Og da han det sagde, gik Spedalskheden strax af ham, og han blev renset.

  • 45Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.

  • 31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.

  • 36Og see, Elisabeth din Frænke, hun haver og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

  • 80Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.

  • 33Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig og sagde: Aldrig er Saadant seet i Israel.

  • 46thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

  • 10Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.