Lukas 2:28
da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Og Hyrderne vendte tilbage, prisede og lovede Gud for alt det, som de havde hørt og seet, saasom der var sagt til dem.
21 Og der otte Dage vare fuldkommede, at Barnet skulde omskjæres, blev og hans Navn kaldet Jesus, som det var kaldet af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Og der hendes Renselses Dage efter Mose Lov vare fuldkommede, førte de ham op til Jerusalem, for at fremstille ham for Herren,
23 — som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkjøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes Herren helliget, —
24 og at give Offer efter det, som sagt er i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Og see, der var en Mand i Jerusalem, som hedte Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig, og ventede Israels Trøst, og den Hellig-Aand var over ham.
26 Og det var ham forudsagt af den Hellig-Aand, at han skulde ikke see Døden, førend han fik Herrens Salvede at see.
27 Og han kom i Templet af Aandens (Drift), og der Forældrene bragte Barnet Jesum ind, for at gjøre for ham, hvad der var Skik efter Loven,
16 Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt;
30 thi mine Øine have seet din Frelse,
36 Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
38 Og hun traadte til i den samme Stund, og iligemaade prisede Herren og talede om ham til Alle, som forventede Forløsning i Jerusalem.
39 Og der de havde fuldkommet alle Ting efter Herrens Lov, droge de til Galilæa igjen, til deres Stad Nazareth.
40 Men Barnet voxte og blev stærkt i Aanden, fuldt af Viisdom; og Guds Naade var over ham.
41 Og hans Forældre gik hvert Aar til Jerusalem paa Paaskehøitiden.
66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig-Aand, og han spaaede og sagde:
68 Lovet være Herren, Israels Gud! at han haver besøgt og forløst sit Folk,
33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
40 Og hun kom i Zacharias Huus og hilsede Elisabeth.
41 Og det begav sig, der Elisabeth hørte Mariæ Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv, og Elisabeth blev fyldt med den Hellig-Aand,
42 og raabte med høi Røst og sagde: Velsignet er du iblandt Qvinderne, og velsignet er dit Livs Frugt!
43 Og hvorfra kommer mig det, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
21 Men han stod op, og tog Barnet og dets Moder, og kom til Israels Land.
52 Og Jesus forfremmedes i Viisdom og Alder og Naade hos Gud og Menneskene,
50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
80 Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden, og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.
16 Og de kom hastelig og fandt baade Maria og Joseph, og Barnet liggende i Krybben.
17 Men der de havde seet det, lode de dem vide det Ord, som var sagt til dem om dette Barn.
57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor mod hende, og de glædede sig med hende.
59 Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de for at omskjære Barnet, og de kaldte det efter dets Faders Navn Zacharias.
64 Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
12 Og det skal være eder et Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.
48 fordi han haver seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig.
49 Thi han haver gjort store Ting imod mig, han, som er mægtig, og hvis Navn er helligt.
25 Thi saaledes haver Herren gjort mod mig i de Dage, der han saae (i Naade) til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 Thi han skal være stor for Herren, og ikke drikke Viin og stærk Drik, og alt fra sin Moders Liv af fyldes med den Hellig-Aand,
46 Og Maria sagde: Min Sjæl ophøier Herren,
22 Men dette skede altsammen, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Herren ved Propheten, som siger:
28 Derfor haver jeg ogsaa laant ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begjæret af Herren; og han tilbad der for Herren.
15 Og han lagde Hænderne paa dem og drog derfra.
8 Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede for Gud i sin Skiftes Orden,