Markus 10:16

Original Norsk Bibel 1866

Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 9:36 : 36 Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
  • Luk 2:28-34 : 28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde: 29 Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, ligesom du haver sagt; 30 thi mine Øine have seet din Frelse, 31 hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, 32 et Lys, til at oplyse Hedningerne, og til en Herlighed for dit Folk Israel. 33 Og Joseph og hans Moder forundrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: See, denne er sat Mange i Israel til Fald og (til) Opreisning, og til et Tegn, som imodsiges,
  • Luk 24:50-51 : 50 Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. 51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
  • Joh 21:15-17 : 15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam. 16 Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vogt mine Faar. 17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar.
  • 1 Mos 48:14-16 : 14 Og Israel rakte sin høire Haand ud og lagde paa Ephraims Hoved, dog han var den Yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder; thi Manasse var den Førstefødte. 15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag, 16 den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
  • 5 Mos 28:3 : 3 Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken.
  • Jes 40:11 : 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    36Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:

    37Hvo, som annammer eet af saadanne smaae Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.

  • 84%

    13Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.

    14Da sagde Jesus: Lader de smaae Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig, thi Himmeriges Rige hører saadanne til.

    15Og han lagde Hænderne paa dem og drog derfra.

  • 28da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:

  • 80%

    13Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

    14Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: Lader de smaae Børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører Saadanne til.

    15Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.

  • 79%

    15Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.

    16Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaae Børn komme til mig og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.

    17Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.

  • 78%

    2Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem

    3og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

    4Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.

    5Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.

  • 78%

    50Men han førte dem ud henimod Bethanien; og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

    51Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.

  • 75%

    47Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.

    48Og han sagde til dem: Hvo, som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo, som er den Mindste iblandt eder alle, han skal være stor.

  • 17Og der han var udgangen paa Veien, løb En til, og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?

  • 27Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.

  • 46Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham.

  • 16Men han tog de fem Brød og de to Fiske, og saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød (dem) og gav Disciplene (dem) at lægge for Folket.

  • 71%

    18Men han sagde: Henter mig dem hid.

    19Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede (dem); og han brød dem og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem.

  • 17Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:

  • 10Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

  • 40Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.

  • 70%

    29Og Jesus gik derfra frem og kom til den galilæiske Sø; og han gik op paa Bjerget og satte sig der.

    30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

  • 41Og han tog Barnet ved Haanden og sagde til det: Talitha kumi! som oversat er: Pige, — jeg siger dig — staa op!

  • 70%

    15Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:

    16Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Ja! have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?

  • 9Men der de gik at bebude hans Disciple det, see, da mødte Jesus dem og sagde: Hil være eder! men de traadte til, og omfavnede hans Fødder og tilbade ham.

  • 7Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke!

  • 21I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.

  • 19Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen, og satte sig hos Guds høire Haand.

  • 20Og han løftede sine Øine op over sine Disciple og sagde: Salige ere I Fattige! thi Guds Rige er eders.

  • 23Og han vendte sig til Disciplene og sagde til dem især: Salige ere de Øine, som see det, I see.

  • 32Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.

  • 6Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden, og tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket.

  • 2Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.

  • 13Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.

  • 32Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham frygtende. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad ham skulde vederfares:

  • 54Men han drev dem alle ud udenfor, og tog fat paa hendes Haand, og raabte og sagde: Pige, staa op!

  • 14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:

  • 3Men Jesus gik op paa Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

  • 34Men Jesus ynkedes inderligen og rørte ved deres Øine. Og strax bleve deres Øine seende, og de fulgte ham.

  • 23Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.