Lukas 9:47
Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?
34 Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
35 Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.
36 Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
37 Hvo, som annammer eet af saadanne smaae Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.
38 Men Johannes svarede ham og sagde: Mester! vi saae En, der ikke følger os, som drev Djævle ud i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.
1 Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?
2 Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem
3 og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4 Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
5 Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.
6 Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
48 Og han sagde til dem: Hvo, som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo, som er den Mindste iblandt eder alle, han skal være stor.
49 Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae En, som drev Djævle ud i dit Navn, og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os.
45 Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.
46 Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
13 Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: Lader de smaae Børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører Saadanne til.
15 Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.
16 Og han tog dem i Favn, og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.
15 Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaae Børn komme til mig og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17 Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.
13 Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
14 Da sagde Jesus: Lader de smaae Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig, thi Himmeriges Rige hører saadanne til.
15 Og han lagde Hænderne paa dem og drog derfra.
3 Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
4 Og der Jesus saae deres Tanker, sagde han: Hvi tænke I saa ondt i eders Hjerter?
22 Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
8 Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
10 Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
42 Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
43 Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
42 Og hvo, som forarger een af de Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet.
6 Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
16 Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Ja! have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?
17 Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:
9 Og der Jesus gik derfra, saae han et Menneske sidde i Toldboden, som hedte Matthæus, og han siger til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham.
17 Og da Jesus fornam det, sagde han til dem: Hvi bespørge I eder derom, at I ikke have Brød? besinde I eder ikke endnu, og forstaae I ei heller? have I endnu eders forhærdede Hjerte?
27 Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op.
21 I den samme Stund glædede Jesus sig i Aanden og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem; ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.
34 Og han saae trindt omkring paa dem, som sadde om ham, og sagde: See, min Moder og mine Brødre.
27 Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
28 da tog han ham paa sine Arme, og prisede Gud og sagde:
16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
27 Men Jesus sagde til hende: Lad først Børnene mættes, thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaae Hunde.
38 Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne.
40 Hvo, som annammer eder, annammer mig, og hvo mig annammer, annammer den, som haver udsendt mig.
66 Og Alle, som hørte det, lagde det paa deres Hjerte og sagde: Hvad mon der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
25 Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?