Matteus 18:1
Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?
Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem
3og sagde: Sandelig siger jeg eder: Uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
5Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.
46Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
47Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
48Og han sagde til dem: Hvo, som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo, som er den Mindste iblandt eder alle, han skal være stor.
24Men der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem der skulde holdes for at være den Største.
33Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?
34Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
35Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.
36Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
37Hvo, som annammer eet af saadanne smaae Børn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer ikke mig, men den, som mig udsendte.
15Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
16Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: Lader de smaae Børn komme til mig og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.
17Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et Barn, kommer ingenlunde derind.
18Og en af de Øverste spurgte ham ad og sagde: Gode Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv?
13Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
14Da sagde Jesus: Lader de smaae Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig, thi Himmeriges Rige hører saadanne til.
11Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.
18Og det begav sig, der han var alene og bad, at hans Disciple vare hos ham; og han spurgte dem ad og sagde: Hvem siger Folket mig at være?
13Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14Men der Jesus det saae, blev han vred og sagde til dem: Lader de smaae Børn komme til mig og forhindrer dem ikke, thi Guds Rige hører Saadanne til.
15Sandelig siger jeg eder: Hvo, som ikke annammer Guds Rige som et lidet Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.
18Men han sagde: Hvem er Guds Rige ligt? og med hvad skal jeg ligne det?
14Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.
20Da gik Zebedæi Sønners Moder til ham med sine Sønner, faldt ned for ham og bad ham om Noget.
21Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.
11Sandelig siger jeg eder: Iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen Større opreist end Johannes den Døber; men den Mindste i Himmeriges Rige er større end han.
1Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:
23Derfor lignes Himmeriges Rige med et Menneske, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
17Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:
25Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Regenter herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.
26Men saa skal det ikke være iblandt eder, men hvo, som vil blive stor iblandt eder, han være eders Tjener.
42Da kaldte Jesus dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, der ansees som Folkenes Regenter, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43Men det skal ikke være saa iblandt eder, men hvo, som vil være stor iblandt eder, skal være eders Tjener,
10Og Disciplene gik til ham og sagde til ham: Hvi taler du til dem ved Lignelser?
10Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
13Men der Jesus var kommen til Egnen om Cæsarea, Philippi (Stad), spurgte han sine Disciple ad og sagde: Hvem sige Menneskene mig, som er Menneskens Søn, at være?
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
1Men der han saae Folket, gik han op paa Bjerget; og der han havde sat sig, gik hans Disciple til ham.
26Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
19Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
14Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og faldt paa Knæ for ham og sagde:
37Men de sagde til ham: Giv os, at vi maae sidde, den Ene ved din høire Side, og den Anden ved din venstre Side, i din Herlighed.
45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:
11Men jeg siger eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
16Hører du, hvad disse sige? Men Jesus sagde til dem: Ja! have I aldrig læst: Af de Umyndiges og Diendes Mund skal du berede Lov?