Lukas 9:46
Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.
33Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?
34Men de taug; thi de havde bespurgt sig med hverandre paa Veien, hvilken (der skulde være) den Største.
35Og han satte sig, og kaldte de Tolv og sagde til dem: Dersom Nogen vil være den Første, han skal være den Sidste iblandt Alle, og Alles Tjener.
36Og han tog et lidet Barn og stillede det midt iblandt dem, og tog det i Favn og sagde til dem:
23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.
24Men der var og en Trætte iblandt dem derom, hvo af dem der skulde holdes for at være den Største.
1Paa den samme Tid gik Disciplene til Jesum og sagde: Hvo er den Største i Himmeriges Rige?
2Og Jesus kaldte et Barn til sig, og stillede det midt iblandt dem
47Men der Jesus saae deres Hjertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig.
48Og han sagde til dem: Hvo, som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo, som er den Mindste iblandt eder alle, han skal være stor.
45Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.
41Og der de Ti hørte det, begyndte de at blive vrede paa Jakobus og Johannes.
42Da kaldte Jesus dem til sig og sagde til dem: I vide, at de, der ansees som Folkenes Regenter, herske over dem, og de Store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43Men det skal ikke være saa iblandt eder, men hvo, som vil være stor iblandt eder, skal være eders Tjener,
44og hvo, som vil blive den Ypperste iblandt eder, skal være Alles Træl.
4Derfor, hvo, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige.
11Men den Største iblandt eder skal være eders Tjener.
12Men hvo sig selv ophøier, skal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
10Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.
26Men (gjører) I ikke saaledes; men den Ældste iblandt eder skal være som den Yngste, og den Øverste, som den, der tjener.
27Thi hvilken er størst? den, som sidder tilbords, eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder tilbords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
24Og der de Ti hørte det, bleve de vrede paa de to Brødre.
25Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: I vide, at Folkenes Regenter herske over dem, og de Store bruge Myndighed over dem.
26Men saa skal det ikke være iblandt eder, men hvo, som vil blive stor iblandt eder, han være eders Tjener.
36Men han sagde til dem: Hvad ville I, at jeg skal gjøre eder?
37Men de sagde til ham: Giv os, at vi maae sidde, den Ene ved din høire Side, og den Anden ved din venstre Side, i din Herlighed.
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
14Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.
16Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
32Men de vare paa Veien og gik op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede og fulgte ham frygtende. Og han tog atter de Tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad ham skulde vederfares:
13Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
7Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
21Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
17Og Jesus drog op til Jerusalem, og tog de tolv Disciple tilside paa Veien og sagde til dem:
15Men de bare og smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men der Disciplene saae det, truede de dem.
7Men han sagde en Lignelse til Gjæsterne, der han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte de øverste Sæder ved Bordet, og sagde til dem:
43Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre!
6Thi han vidste ikke, hvad han talede; thi de vare heel forfærdede.
8Og Jesus kjendte strax i sin Aand, at de tænkte saa ved sig selv, og sagde til dem: Hvi tænke I Saadant i eders Hjerter?
10Men der han var alene, spurgte de, som vare omkring ham, tilligemed de Tolv, ham om denne Lignelse.
22Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: Hvad tænke I udi eders Hjerter?
18Og det begav sig, der han var alene og bad, at hans Disciple vare hos ham; og han spurgte dem ad og sagde: Hvem siger Folket mig at være?
21Men han sagde til hende: Hvad vil du? Hun sagde til ham: Siig, at disse mine to Sønner skulle sidde i dit Rige, den ene ved din høire, og den anden ved din venstre Side.
13Og de førte smaae Børn til ham, at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
6Men der vare Nogle af de Skriftkloge, som sadde der, og de tænkte i deres Hjerter:
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
2Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.