Johannes 6:43
Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre!
Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41 Da knurrede Jøderne mod ham, fordi han sagde: Jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.
42 Og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: Jeg er kommen ned af Himmelen?
59 Dette sagde han i en Synagoge, der han lærte i Capernaum.
60 Hvorfor mange af hans Disciple, der de det hørte, sagde: Denne er en haard Tale, hvo kan høre ham?
61 Men der Jesus vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde han til dem: Forarger dette eder?
12 Og der var en stor Murren om ham iblandt Folket; Nogle sagde: Han er god; men Andre sagde: Nei, han forfører Folket.
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde?
53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder.
27 Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.
7 Og imorgen, da skulle I see Herrens Herlighed, thi han haver hørt eders megen Knur imod Herren; og hvad ere vi, at I knurre imod os?
8 Og Mose sagde: (I skulle finde det,) naar Herren giver eder Kjød at æde iaften, og Brød imorgen, til at mættes, thi Herren haver hørt eders megen Knur, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders megen Knur var ikke imod os, men imod Herren.
9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.
14 Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,
9 Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.
25 Og der de fandt ham paa hiin Side Søen, sagde de til ham: Rabbi! naar er du kommen hid?
26 Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.
24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
36 Hvad er det for en Tale, at han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?
36 Men jeg haver sagt eder, at I have seet mig, og troe dog ikke.
2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
18 Da sagde de: Hvad er det, som han siger: Om en liden Stund? Vi forstaae ikke, hvad han taler.
19 Da vidste Jesus, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: Derom spørge I hverandre indbyrdes, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig.
30 Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: Hvorfor æde og drikke I med Toldere og Syndere?
16 Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
46 Men der kom en Tanke ind i dem om, hvo der vel skulde være den Største af dem.
32 Da sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Moses gav eder ikke det Brød af Himmelen; men min Fader giver eder det Brød af Himmelen, som er det sande.
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
43 Hvi forstaae I ikke min Tale? fordi I ikke kunne (taale at) høre mit Ord.
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
7 Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
25 Men de murrede i deres Pauluner, de hørte ikke paa Herrens Røst.
10 Knurrer ei heller, som og Nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Fordærveren.
11 Men der de fik den, knurrede de imod Huusbonden og sagde.
65 Og han sagde: Derfor sagde jeg eder, at Ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af min Fader.
1 Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:
16 Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.
33 Og han kom til Capernaum; og der han var i Huset, spurgte han dem: Hvad bespurgte I eder indbyrdes om paa Veien?
46 Men hvi kalde I mig Herre, Herre, og gjøre ikke, hvad jeg siger?
21 Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
7 Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra (den var).
33 Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
39 Men Jesus sagde: Forbyder ham det ikke; thi der er Ingen, som gjør en kraftig Gjerning i mit Navn og kan snart derpaa tale ilde om mig.
16 Derfor svarede Jesus dem og sagde: Min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte.
1 Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,
28 Da sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre, at vi kunne gjøre Guds Gjerninger?
23 Og han sagde til dem: I ere hernedenfra, jeg er herovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
40 Og I ville (dog) ikke komme til mig, at I kunne have Livet.
1 Disse Ting haver jeg talet til eder, at I ikke skulle forarges.
50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.