Johannes 7:12
Og der var en stor Murren om ham iblandt Folket; Nogle sagde: Han er god; men Andre sagde: Nei, han forfører Folket.
Og der var en stor Murren om ham iblandt Folket; Nogle sagde: Han er god; men Andre sagde: Nei, han forfører Folket.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
43Der blev derfor Splid iblandt Folket om ham.
44Men Nogle af dem vilde grebet ham; men Ingen lagde Hænderne paa ham.
13Dog talede Ingen frit om ham, af Frygt for Jøderne.
31Men Mange af Folket troede paa ham og sagde: Naar Christus kommer, mon han skal gjøre flere Tegn end disse, denne haver gjort?
32Pharisæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pharisæerne og de Ypperstepræster sendte Tjenere ud, at de skulde gribe ham.
25Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: Er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?
26Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?
11Da ledte Jøderne efter ham paa Høitiden og sagde: Hvor er han?
40Derfor sagde Mange af Folket, som hørte den Tale: Denne er sandelig den Prophet.
41Andre sagde: Han er Christus. Men Andre sagde: Kommer da vel Christus fra Galilæa?
19Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord.
20Men Mange af dem sagde: Han haver Djævelen og er gal; hvi høre I ham?
43Derfor svarede Jesus og sagde til dem: Knurrer ikke iblandt hverandre!
5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.
2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.
47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
19Da sagde Pharisæerne til hverandre: I see, at I udrette Intet; see, (al) Verden er gaaet efter ham.
32Men sige vi: Den var af Mennesker, — da frygtede de for Folket; thi Alle holdt Johannes for i Sandhed at være en Prophet.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
20Folket svarede og sagde: Du haver Djævelen; hvo søger at slaae dig ihjel?
9Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.
42Dog alligevel troede Mange, endog af de Øverste, paa ham; men for Pharisæernes Skyld bekjendte de det ikke, at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen.
16Derfor sagde Nogle af Pharisæerne: Dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten. Andre sagde: Hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid iblandt dem.
2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
17Og denne Tale om ham kom ud i det ganske Judæa og i alt det omkringliggende Land.
15Men da Folket forventede og tænkte alle i deres Hjerter om Johannes, om han ikke skulde være Christus,
26Men sige vi: Den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet.
11Men Folket sagde: Det er Jesus den Prophet, den fra Nazareth i Galilæa.
14Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: Hører mig Alle og forstaaer.
35Da sagde Jøderne til hverandre: Hvor vil denne gaae hen, saa at vi ikke skulle finde ham? mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
34Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
37Efter denne opstod Judas, den Galilæer, i (Skatte-) Udskrivelsens Dage og bragte meget Folk til Affald med sig; han er og omkommen, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.
6Men sige vi: Af Mennesker, da stener alt Folket os, thi det er fast i den Mening, at Johannes var en Prophet.
14og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.
57Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde:
41Da knurrede Jøderne mod ham, fordi han sagde: Jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;
7Og Jesus veg hen med sine Disciple til Søen; og en stor Mængde fra Galilæa og fra Judæa fulgte ham,
48Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.
33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
11Men de Ypperstepræster tilskyndte Folket (at bede), at han skulde heller give dem Barrabas løs.
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.
5Men de holdt hart ved og sagde: Han oprører Folket, idet han lærer over al Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
46Tjenerne svarede: Der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneske.