Matteus 22:33
Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom.
29Thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
31Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
32Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.
21Og de gik ind i Capernaum; og strax om Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte.
22Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
22Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
23Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
34Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig tilsammen.
26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
47Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.
1Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:
14Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.
15Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.
13Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.
2Og han lærte dem meget ved Lignelser og sagde til dem i sin Underviisning:
39Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel.
23Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.
48Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.
10Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: Hører til og forstaaer!
27Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.
17Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
26Og en stor Forfærdelse betog dem Alle, og de prisede Gud, og de bleve fulde af Frygt og sagde: Vi have idag seet utrolige Ting.
32Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke Dødes, men Levendes Gud.
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
31saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
2Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.
45Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.
46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
54Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?
15Og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes kjender denne Skrifterne, da han ikke er lærd?
2Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.
41Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
38Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.
9Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
25Men der hans Disciple hørte det, bleve de saare forfærdede og sagde: Hvo kan da blive salig?
19Da spurgte den Ypperstepræst Jesum om hans Disciple og om hans Lærdom.
2Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?
12Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
21Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
37Saa kalder da David selv ham en Herre, og hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte ham gjerne.