Markus 12:17
Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
23Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?
24Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens.
25Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.
26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
16Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
17Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
18Men som Jesus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Øienskalke! hvi friste I mig?
19Viser mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning.
20Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?
21De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.
22Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
14Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
15Men da han vidste deres Øienskalkhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den.
16Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.
24Men der de kom til Capernaum, gik de, som indkrævede (Skattens) Penge, til Peder og sagde: Betaler ikke eders Mester (Skattens) Penge?
25Han sagde: Jo! Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: Hvad tykkes dig, Simon? af hvem tage Kongerne paa Jorden Told eller Skat? af deres egne Børn, eller af Fremmede?
26Peder siger til ham: Af Fremmede. Jesus sagde til ham: Saa ere jo Børnene frie.
27Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
6Thi af samme Aarsag betale I dem og Skat; thi de ere Guds Tjenere, som just skulle stadigen tage vare paa dette.
7Giver derfor Alle, hvad I ere (dem) skyldige: Den Skat, (som bør) Skat; den Told, (som bør) Told; den Frygt, (som bør) Frygt; den Ære, (som bør) Ære.
18Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
29Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een Ting, og svarer mig, saa vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
3Men han svarede og sagde til dem: Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, siger mig og den:
33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.
5Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig.
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
24Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette.
11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.
34Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
13Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet.
33Og de svarede og sagde til Jesum: Vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder heller ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
34Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.
27Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.
41Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).
13Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
14Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
3Men han svarede og sagde til dem: Hvad haver Moses budet eder?
14Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig til Dommer eller Deler over eder?
18Han sagde til ham: Hvilke? Men Jesus sagde: Dette: Du skal ikke ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hor; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;
11Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine?
24Ingen kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon.
11Men Jesus stod for Landshøvdingen; og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: Er du Jødernes Konge? Men Jesus sagde til ham: Du siger det.
43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
8Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.