Lukas 20:26

Original Norsk Bibel 1866

Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 20:20 : 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
  • Luk 20:39-40 : 39 Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel. 40 Men de turde ikke spørge ham ydermere om Noget.
  • Rom 3:19 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
  • 2 Tim 3:8-9 : 8 Men ligesom Jannes og Jambres imodstode Moses, ligesaa imodstaae og disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet, forkastelige i Troen. 9 Men de skulle ikke faae Fremgang ydermere; thi deres Galenskab skal blive aabenbar for Alle, ligesom og hines blev.
  • Tit 1:10 : 10 Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskjærelsen,
  • Job 5:12-13 : 12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
  • Ordsp 26:4-5 : 4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig. 5 Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.
  • Matt 22:12 : 12 Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? Men han taug.
  • Matt 22:22 : 22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
  • Matt 22:34 : 34 Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig tilsammen.
  • Luk 13:17 : 17 Og der han dette sagde, bleve Alle beskjæmmede, som vare ham imod; og alt Folket glædede sig over alle de herlige Gjerninger, som skede af ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    20Og han sagde til dem: Hvis Billede og Overskrift er dette?

    21De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: Saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.

    22Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.

    23Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der ikke er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:

  • 6Og de kunde ikke give ham Svar derpaa.

  • 79%

    16Men de bragte den frem. Og han sagde til dem: Hvis er dette Billede og Overskrift? Men de sagde til ham: Keiserens.

    17Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham.

    18Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:

  • 77%

    19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.

    20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

    21Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.

    22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?

    23Men da han mærkede deres Trædskhed, sagde han til dem: Hvi friste I mig?

    24Viser mig en Penning; hvis Billede og Overskrift haver den? Men de svarede og sagde: Keiserens.

    25Men han sagde til dem: Giver derfor Keiseren det, Keiserens er, og Gud det, Guds er.

  • 77%

    33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.

    34Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig tilsammen.

  • 76%

    39Men Nogle af de Skriftkloge svarede og sagde: Mester, du talede vel.

    40Men de turde ikke spørge ham ydermere om Noget.

  • 46Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.

  • 48Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.

  • 75%

    12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.

    13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.

    14Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?

  • 7Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra (den var).

  • 27Men Nogle af Sadducæerne — hvilke gjenstridigen sige, at der ikke er Opstandelse — gik til ham, og spurgte ham og sagde:

  • 32Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.

  • 4Men de taug. Og han tog paa ham og helbredede ham, og lod ham gaae.

  • 20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.

  • 15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.

  • 4Og han sagde til dem: Er det tilladt om Sabbaterne at gjøre Godt, eller at gjøre Ondt? at frelse et Liv, eller at slaae ihjel? Men de taug.

  • 46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.

  • 17Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?

  • 72%

    2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?

    3Men han svarede og sagde til dem: Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, siger mig og den:

  • 10Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, af hvilken han talede.

  • 27Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.

  • 14Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.

  • 15De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

  • 5Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig.

  • 5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.

  • 14Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.

  • 45Men det Ord forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa at de begrebe det ikke; og de frygtede for at spørge ham om det samme Ord.

  • 44Men Nogle af dem vilde grebet ham; men Ingen lagde Hænderne paa ham.

  • 32Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.

  • 18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

  • 33Og de svarede og sagde til Jesum: Vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder heller ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.

  • 45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:

  • 10Og de holdt det Ord hos sig (selv), og bespurgte sig med hverandre, hvad det er, at opstaae fra de Døde.

  • 11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.