Lukas 19:48

Original Norsk Bibel 1866

Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Neh 8:3 : 3 Og han læste i den lige for Gaden, som er lige for Vandporten, fra lys (Morgen) indtil midt paa Dagen, for Mænd og Qvinder og dem, som kunde forstaae det; og alt Folkets Øren (agtede) paa Lovbogen.
  • Matt 22:15-16 : 15 Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord. 16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
  • Luk 20:19-20 : 19 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem. 20 Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
  • Luk 22:2-4 : 2 Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket. 3 Men Satanas foer ind i Judas, som kaldes Ischarioth, som var En af de Tolv. 4 Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
  • Joh 7:46-49 : 46 Tjenerne svarede: Der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneske. 47 Da svarede Pharisæerne dem: Monne og I være forførte? 48 Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne? 49 Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet.
  • Apg 16:14 : 14 Og en Qvinde, ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatira, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren, saa at hun gav Agt paa det, som blev talet af Paulus.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 47Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.

  • 18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

  • 26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.

  • 38Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.

  • 1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.

  • 37Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig.

  • 71%

    19Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han havde sagt denne Lignelse mod dem.

    20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

  • 71%

    33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.

    34Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig tilsammen.

  • 71%

    45Og der de ikke fandt ham, gik de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

    46Og det begav sig efter tre Dage, da fandt de ham siddende i Templet midt iblandt Lærerne, (hvor) han baade hørte dem og spurgte dem ad.

    47Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.

  • 45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:

  • 12Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse mod dem; og de forlode ham og gik bort.

  • 2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

  • 20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.

  • 32Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.

  • 12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

  • 70%

    45Og der de Ypperstepræster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.

    46Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.

  • 24Men der baade den Ypperstepræst og Templets Høvedsmand og de (andre) Ypperstepræster hørte disse Ord, bleve de tvivlraadige om dem, hvad der vilde blive af dette.

  • 19Og han sagde til dem: Hvilke? Men de sagde til ham: De Ting om Jesus, den Nazaræer, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket;

  • 12og hverken i Templet have de fundet mig at tale for Nogen, eller at stifte Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden;

  • 43Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.

  • 6Og de kunde ikke give ham Svar derpaa.

  • 2Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Opløb iblandt Folket.

  • 5Men de sagde: Ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive et Opløb iblandt Folket.

  • 20Og de kom til Huset; og Folket kom atter tilsammen, saa at de kunde end ikke (komme til at) faae Mad.

  • 28Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom.

  • 2Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

  • 18Derfor gik og Folket ham imøde, fordi det havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.

  • 42Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.

  • 16Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

  • 22Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

  • 14Men der de saae det Menneske, som var helbredet, staae hos dem, havde de Intet at sige derimod.

  • 15Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.

  • 54Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.

  • 68%

    56Da ledte de efter Jesum og talede med hverandre, der de stode i Templet: Hvad tykkes eder om, at han ikke kommer til Høitiden?

    57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.

  • 20Og han lukkede Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham.

  • 45Men der (den Spedalske) kom ud, begyndte han at prædike meget og udsprede Rygtet om denne Sag, saa at (Jesus) kunde ikke mere gaae aabenbart ind i Staden; men han var udenfor paa øde Steder, og allevegne fra kom de til ham.

  • 40Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.

  • 19Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke komme ham i Tale for Folket.

  • 11Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.

  • 40Men de turde ikke spørge ham ydermere om Noget.

  • 12Og der var en stor Murren om ham iblandt Folket; Nogle sagde: Han er god; men Andre sagde: Nei, han forfører Folket.

  • 11Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.

  • 9Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.

  • 14Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: Hører mig Alle og forstaaer.