Markus 1:22

Original Norsk Bibel 1866

Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 7:28-29 : 28 Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom. 29 Thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.
  • Jer 23:29 : 29 Er mit Ord ikke saa som Ild, siger Herren, og som en Hammer, der kan sønderslaae en Klippe?
  • Matt 13:54 : 54 Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?
  • Matt 23:16-24 : 16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig. 17 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Guldet, eller Templet, som helliger Guldet? 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig. 19 I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven? 20 Derfor, hvo, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa. 21 Og hvo, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved den, der boer i det. 22 Og hvo, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Throne og ved den, som sidder paa den. 23 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I give Tiende af Mynte og Dild og Kummen, og efterlade de Ting i Loven, som ere svarere, nemlig Ret og Barmhjertighed og Tro; disse Ting burde man at gjøre, og ikke forsømme de andre. 24 I blinde Veiledere, I, som sie Myggen af, men nedsluge Kamelen!
  • Mark 7:3-9 : 3 — Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden ofte at toe Hænderne, saasom de holde de Gamles Anordninger; 4 og (hvad der kommer) fra Torvet, æde de ikke, uden at toe det, og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at toe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke. — 5 Derefter spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: Hvi vandre ikke dine Disciple efter de Gamles Anordning, men æde Brød med utoede Hænder? 6 Men han svarede og sagde til dem: Esaias haver spaaet ret om eder, I Øienskalke! som skrevet er: Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig. 7 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskenes Bud. 8 Thi I forlade Guds Bud og holde Menneskers Anordning med at toe Kruus og Bægere; og I gjøre mange andre saadanne Ting. 9 Og han sagde til dem: Smukt aflægge I Guds Bud, paa det I kunne holde eders Anordning. 10 Thi Moses haver sagt: Ær din Fader og din Moder; og: Hvo, som bander Fader eller Moder, skal visseligen døe. 11 Men I sige: Naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, som du af mig skulde være hjulpen med, (er en) Corban, det er, en Gave (til Templet), 12 saa tilstede I ham ikke ydermere at gjøre sin Fader eller sin Moder nogen (Hjælp). 13 Og I gjøre Guds Ord til Intet formedelst eders Anordning, som I have paalagt, og I gjøre mange saadanne lignende Ting.
  • Luk 4:32 : 32 Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.
  • Luk 21:15 : 15 Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae.
  • Joh 7:46 : 46 Tjenerne svarede: Der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneske.
  • Apg 6:10 : 10 Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, af hvilken han talede.
  • Apg 9:21-22 : 21 Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster? 22 Men Saulus styrkedes end mere og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er Christus.
  • 2 Kor 4:2 : 2 men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
  • Hebr 4:12-13 : 12 Thi det Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igjennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. 13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn, men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    28 Og det begav sig, der Jesus havde fuldendt disse Ord, forundrede Folket sig saare over hans Lærdom.

    29 Thi han lærte dem, som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge.

  • 88%

    31 Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.

    32 Og de forundrede sig saare over hans Lærdom; thi hans Tale var med Myndighed.

  • 83%

    26 Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.

    27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

    28 Men hans Rygte udkom strax i alt det omkringliggende Land i Galilæa.

  • 21 Og de gik ind i Capernaum; og strax om Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte.

  • 33 Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.

  • 18 Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

  • 36 Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?

  • 76%

    1 Og han begyndte atter at lære ved Søen, og meget Folk forsamledes til ham, saa at han maatte træde ind i Skibet og sidde paa Søen; og alt Folket var paa Landet ved Søen.

    2 Og han lærte dem meget ved Lignelser og sagde til dem i sin Underviisning:

  • 2 Og der Sabbaten kom, begyndte han at lære i Synagogen; og Mange, som hørte det, forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne Saadant? og hvad er det for en Viisdom, som ham er given, at ogsaa saadanne kraftige Gjerninger skee ved hans Hænder?

  • 54 Og han kom til sit Fædreneland og lærte dem i deres Synagoge, saa at de forundrede sig saare og sagde: Hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?

  • 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?

  • 13 Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.

  • 23 Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit

  • 75%

    1 Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.

    2 Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?

  • 15 Og han lærte i deres Synagoger og blev priset af Alle.

  • 2 Og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

  • 28 Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?

  • 43 Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.

  • 47 Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.

  • 72%

    14 Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem, og de Skriftkloge, som tvistede med dem.

    15 Og strax, der alt Folket saae ham, betoges de af Frygt, og de løb til og hilsede ham.

    16 Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?

  • 39 Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.

  • 2 Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt Folket kom til ham; og han satte sig og lærte dem.

  • 8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

  • 17 Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.

  • 6 Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.

  • 15 Og Jøderne forundrede sig og sagde: Hvorledes kjender denne Skrifterne, da han ikke er lærd?

  • 10 Men han lærte i en af Synagogerne om Sabbaten.

  • 34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.

  • 1 Da talede Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde:

  • 27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: Hvad er denne for En, at baade Vindene og Havet ere ham lydige?

  • 1 Og det skede, der Jesus havde endt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.

  • 45 Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:

  • 15 og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle.

  • 9 Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,

  • 47 Og han lærte daglig i Templet. Men de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Øverste for Folket søgte at omkomme ham.

  • 22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.

  • 1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.

  • 22 Og de gave ham alle Berømmelse, og forundrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og sagde: Er ikke denne Josephs Søn?

  • 22 Og de Skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: Han haver Beelzebul, og ved den øverste Djævel uddriver han Djævle.

  • 41 Og de frygtede saare og sagde til hverandre: Hvo er da denne, at baade Veiret og Søen ere ham lydige?

  • 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.

  • 1 Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,