Matteus 22:46
Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
40Men de turde ikke spørge ham ydermere om Noget.
41Men han sagde til dem: Hvorledes siger man, at Christus er Davids Søn?
6Og de kunde ikke give ham Svar derpaa.
45Efterdi David nu kalder ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?
34Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.
26Og de kunde ikke fange ham i hans Ord i Folkets Nærværelse; og de forundrede sig over hans Svar og taug.
9Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.
14Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.
46Tjenerne svarede: Der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneske.
3Og de Ypperstepræster anklagede ham meget.
4Pilatus spurgte ham atter ad og sagde: Svarer du slet Intet? See, hvor meget de vidne imod dig.
5Men Jesus svarede fremdeles Intet, saa at Pilatus maatte forundre sig.
68Men om jeg og spørger, svare I mig ikke eller lade mig løs.
9Og han gik ind igjen i Domhuset og sagde til Jesum: Hvorfra er du? Men Jesus gav ham ikke Svar.
60Og den Ypperstepræst stod op midt iblandt dem, og spurgte Jesum ad og sagde: Svarer du slet Intet? hvad vidne disse mod dig?
61Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ypperstepræst ham atter ad og sagde til ham: Er du Christus, den Velsignedes Søn?
7Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra (den var).
8Og Jesus sagde til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
62Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig?
63Men Jesus taug. Og den Ypperstepræst svarede og sagde til ham: Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Christus, den Guds Søn.
2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?
3Men han svarede og sagde til dem: Ogsaa jeg vil spørge eder om een Ting, siger mig og den:
14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
15De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.
27Og de svarede Jesus og sagde: Vi vide det ikke; da sagde og han til dem: Saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.
33Og de svarede og sagde til Jesum: Vi vide ikke. Og Jesus svarede og sagde til dem: Saa siger jeg eder heller ikke, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
36Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.
21Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.
12Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet.
26Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham; mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?
21Hvi spørger du mig? spørg dem, som have hørt, hvad jeg talede til dem; see, de vide, hvad jeg haver sagt.
28Og de sagde til ham: Af hvad Magt gjør du disse Ting? og hvo haver givet dig denne Magt, at du gjør disse Ting?
29Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil ogsaa spørge eder om een Ting, og svarer mig, saa vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør disse Ting.
20Disse Ord talede Jesus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet; og, Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu ikke kommen.
16Og han spurgte de Skriftkloge: Hvad tviste I om med hverandre?
34Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sadducæerne, forsamlede de sig tilsammen.
35Og En af dem, en Lovkyndig, spurgte og fristede ham, og sagde:
23Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
24Men Jesus svarede og sagde til dem: Jeg vil og spørge eder om een Ting; dersom I sige mig den, vil jeg og sige eder, af hvad Magt jeg gjør dette.
22Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
32Men de forstode ikke det Ord, og frygtede for at spørge ham.
11Da kunde han ikke fremdeles svare Abner et Ord igjen, fordi han frygtede for ham.
41Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
47Men Alle, som hørte ham, forundrede sig saare paa hans Forstand og Gjensvar.
22Er det os tilladt at give Keiseren Skat, eller ei?
19Da spurgte den Ypperstepræst Jesum om hans Disciple og om hans Lærdom.
44Men Nogle af dem vilde grebet ham; men Ingen lagde Hænderne paa ham.
42De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
34Jesus svarede ham: Taler du dette af dig selv, eller have Andre sagt dig det om mig?
43Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger: