2 Kongebok 18:36

Original Norsk Bibel 1866

Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 38:13-14 : 13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig. 14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.
  • Sal 39:1 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
  • Ordsp 9:7 : 7 Hvo, som tugter en Spotter, maa tage Spot til sig, og hvo, som straffer den Ugudelige, (maa tage) hans Skjændsel.
  • Ordsp 26:4 : 4 Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.
  • Amos 5:13 : 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.
  • Matt 7:6 : 6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 97%

    20Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?

    21Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.

    22Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.

  • 37Da kom Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren, til Ezechias med sønderrevne Klæder; og de gave ham Rabsakes Ord tilkjende.

  • 26Da sagde Eljakim, Hilkias Søn, og Sebna og Joah til Rabsake: Kjære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaae det, og tal ikke med os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.

  • 35Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?

  • 11Da sagde Eljakim og Sebna og Joah til Rabsake: Kjære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaae det, og tal ikke til os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.

  • 73%

    24Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.

    25Og enddog Elnathan og Delaja og Gemarja bade Kongen, at (han) ikke (skulde) opbrænde Rollen; dog hørte han dem ikke.

  • 73%

    14Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

    15De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig.

    16Og jeg biede, men de kunde ikke tale; thi de stode, de svarede ikke ydermere.

  • 73%

    13Saa stod Rabsake og raabte med høi Røst paa Jødisk, og sagde: Hører den store Konges, Kongen af Assyriens, Ord!

    14Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder.

  • 27Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.

  • 72%

    28Saa stod Rabsake og raabte med høi Røst paa Jødisk, og talede og sagde: Hører den store Konges, Kongen af Assyriens, Ord!

    29Saa sagde Kongen: Lader Ezechias ikke bedrage eder; thi han formaaer ikke at redde eder af hans Haand.

  • 46Og Ingen kunde svare ham et Ord, og Ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.

  • 72%

    18Og de kaldte ad Kongen; da gik Eljakim, Hilkias Søn, som var Hofmester, ud til dem, og Sebna, Cantsleren, og Joah, Asaphs Søn, Secretæren.

    19Og Rabsake sagde til dem: Kjære, siger til Ezechias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er denne for en Tillid, som du forlader dig paa?

  • 16Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag.

  • 16Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord:

  • 72%

    5Der Kong Ezechias Tjenere kom til Esaias,

    6da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, med hvilke Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.

  • 71%

    9da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund;

    10da Fyrsternes Røst skjulte sig, og deres Tunge hængte ved deres Gane.

  • 8Da sagde alle de Ældste og alt Folket til ham: Du skal ikke adlyde og ikke samtykke.

  • 2Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.

  • 26Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 18Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:

  • 5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:

  • 14Og han svarede ham end ikke til eet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig saare.

  • 6da sagde Esaias til dem: Saa skulle I sige til eders Herre: Saa sagde Herren: Frygt ikke for de Ord, som du hørte, hvormed Kongen af Assyriens Tjenere forhaanede mig.

  • 18Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?

  • 41Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.

  • 12Og der han blev anklaget af de Ypperstepræster og Ældste, svarede han Intet.

  • 42De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.

  • 3Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde.

  • 9Derefter sendte Senacherib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, — men han laae for Lachis, og al hans Herredømmes (Magt) med ham — til Ezechias, Judæ Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:

  • 26Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.

  • 17Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand.

    18Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden.

  • 27Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.

  • 10Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.

  • 10Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa.

  • 15Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand?

  • 9Men han spurgte ham med mange Ord; men han svarede ham Intet.

  • 19En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).

  • 16Herre! bøi dine Øren og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør Senacheribs Ord, som sendte ham hid til at forhaane den levende Gud.

  • 17I skulle ikke høre dem, men tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde?