Jesaja 36:20
Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?
Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33Have Hedningernes Guder aldeles friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?
34Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim, Hena og Ivva? mon de have reddet Samaria af min Haand?
35Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?
36Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.
18Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?
19Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand?
13Vide I ikke, hvad jeg, jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? kunde vel Hedningernes Guder i Landene frie deres Land af min Haand?
14Hvilken iblandt alle disse Hedningernes Guder, hvilke mine Fædre have sat i Band, er der, som kunde frie sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne frie eder af min Haand?
15Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand?
11See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
12Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?
13Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
10Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.
11See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
12Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?
13Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?
10Og nu, mon jeg er dragen op foruden Herren imod dette Land for at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og fordærv det.
18Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.
19Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
20Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.
17Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand.
18Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden.
19Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning.
8Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
9Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?
10Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria,
11mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?
23Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han har befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda; hvo er iblandt eder af alt hans Folk? Herren hans Gud være med ham, og han drage op!
19Men nu, Herre vor Gud! Kjære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du, Herre, du er alene Gud.
36Og nu, derfor sagde Herren, Israels Gud, saaledes om denne Stad, om hvilken I sige: Den gives i Kongen af Babels Haand ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen:
28Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!
24Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
25Nu, mon jeg er dragen op mod dette Sted foruden Herren til at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op mod dette Land og fordærv det.
6Og han sagde: Herre, vore Fædres Gud! er du ei selv den Gud i Himmelen? ja du er den, som regjerer i alle Hedningers Riger, og i din Haand er Kraft og Vælde, og der er Ingen, som kan bestaae imod dig.
21Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.
19Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
10Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem?
21ja, saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, de overblevne i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem:
17Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,
5Og jeg vil give al denne Stads Gods og alt Arbeide derudi og alt det Dyrebare derudi, og alle Judæ Kongers Liggendefæ vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.
18Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel.
19Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.
7Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?
26Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
26Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, nemlig i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand og i hans Tjeneres Haand, og derefter skal den beboes ligesom i gamle Dage, siger Herren.
1Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Riger paa Jorden, (som vare under) hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder, sigende:
2Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os.
22Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
6Og jeg vil frie dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand, og beskjærme denne Stad.
3saa sagde Herren: Denne Stad skal visseligen gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den;