Jesaia 36:20

Original Norsk Bibel 1866

Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 32:19 : 19 Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning.
  • Job 15:25-26 : 25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige. 26 Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
  • Job 40:9-9 : 9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig. 10 See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe. 11 See nu, dens Magt er i dens Lænder, og dens Kraft er i dens Bugs Navler. 12 Naar den haver Lyst til (at udrække) sin Stjert, (da er den) som et Cedertræ; dens forfærdelige (Lemmers) Sener ere sammenviklede.
  • Sal 50:21 : 21 Disse Ting haver du gjort, og jeg haver tiet; du haver tænkt, at jeg skulde aldeles være ligesom du; (men) jeg vil straffe dig og stille (det) ordentligen frem for dine Øine.
  • Sal 73:9 : 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
  • Jes 37:18-19 : 18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land. 19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
  • Jes 37:23-29 : 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige. 24 Du bespottede Herren formedelst dine Tjenere og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed, ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme paa det Høie yderst paa den, til dens frugtbare Marks Støv. 25 Jeg, jeg haver gravet og drukket Vand, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder. 26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe. 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax). 28 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig. 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
  • Jes 45:16-17 : 16 De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne. 17 Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
  • Dan 3:15 : 15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
  • 2 Mos 5:2 : 2 Og Pharao sagde: Hvo er den Herre, hvis Røst jeg skal adlyde, at lade Israel fare; jeg kjender ikke den Herre, jeg vil heller ikke lade Israel fare.
  • 1 Kong 20:23 : 23 Thi Kongen af Syriens Tjenere sagde til ham: Deres Guder ere Bjergenes Guder, derfor ere de stærkere end vi; men sandeligen, lader os stride mod dem paa det jævne (Land, hvad gjælder), om vi ikke skulle blive stærkere end de?
  • 2 Kong 19:22-37 : 22 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit mod Israels Hellige. 23 Du bespottede Herren formedelst dine Bud og sagde: Med mine Vognes Mangfoldighed er jeg, jeg opfaren paa Bjergenes Høihed ved Libanons Sider, og jeg vil afhugge dens høie Cedere, dens udvalgte Fyrre, og jeg vil komme til dens yderste Herberge, til dens frugtbare Marks Skov. 24 Jeg, jeg haver gravet og drukket de fremmede Vande, og udtørret med mine Fødders Saale alle dybe Floder. 25 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe. 26 Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax). 27 Og jeg veed din Bolig og din Udgang og din Indgang, og at du raser imod mig. 28 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig ad den Vei tilbage, som du kom paa. 29 Og dette skal være dig Tegnet: at man i dette Aar skal æde det, som opvoxer uden Arbeide, og i det andet Aar det, som voxer af sig selv; men i det tredie Aar saaer og høster og planter Viingaarde og æder deres Frugt. 30 Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig. 31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det. 32 Derfor, saa sagde Herren om Kongen af Assyrien: Han skal ikke komme i denne Stad og ikke skyde en Piil derind, og ikke komme for den med Skjold, og ingen Vold opkaste derimod. 33 Han skal drage ad den Vei tilbage, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren. 34 Thi jeg vil beskjærme denne Stad for at frelse den, for min Skyld og for Davids, min Tjeners, Skyld. 35 Og det skede i den samme Nat, at Herrens Engel foer ud og slog i de Assyrers Leir hundrede og fem og fiirsindstyve Tusinde; og der man stod aarle op om Morgenen, see, da vare de allesammen døde Kroppe. 36 Saa reiste Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage, og blev i Ninive. 37 Og det skede, der han tilbad i Nisrochs, sin Guds, Huus, da slog Adrammelech, og Sarezer, hans Sønner, ham med Sværd, og de undkom til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
  • 2 Krøn 32:15 : 15 Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    33 Have Hedningernes Guder aldeles friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?

    34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim, Hena og Ivva? mon de have reddet Samaria af min Haand?

    35 Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?

    36 Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.

  • 89%

    18 Lader Ezechias ikke tilskynde eder, idet han siger: Herren skal frie os. Have Hedningernes Guder friet hver sit Land af Kongen af Assyriens Haand?

    19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand?

  • 13 Vide I ikke, hvad jeg, jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? kunde vel Hedningernes Guder i Landene frie deres Land af min Haand?

    14 Hvilken iblandt alle disse Hedningernes Guder, hvilke mine Fædre have sat i Band, er der, som kunde frie sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne frie eder af min Haand?

    15 Saa lader nu Ezechias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og troer ham ikke; thi ingen Gud, intet Folk eller Rige haver kunnet frie sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand, hvormeget mindre skulde eders Guder frie eder fra min Haand?

  • 77%

    11 See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?

    12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?

    13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?

  • 77%

    10 Saa skulle I sige til Ezechias, Judæ Konge, sigende: Lad din Gud ikke bedrage dig, paa hvilken du forlader dig og siger: Jerusalem skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.

    11 See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?

    12 Have Hedningernes Guder friet dem, som mine Fædre fordærvede, nemlig Gosan og Charan og Rezeph og Edens Børn, som vare i Thelassar?

    13 Hvor er Kongen af Hamath og Kongen af Arphad og Kongen af Sepharvaims Stad, Hena og Ivva?

  • 10 Og nu, mon jeg er dragen op foruden Herren imod dette Land for at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og fordærv det.

  • 74%

    18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.

    19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.

    20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.

  • 17 Han skrev og Breve til at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale mod ham, sigende: Ligesom Hedningernes Guder i Landene, som ikke friede deres Folk af min Haand, saa skal ikke heller Ezechias Gud frie sit Folk fra min Haand.

    18 Og de raabte med høi Røst paa Jødisk til Folket i Jerusalem, som var paa Muren, for at gjøre dem frygtagtige og forfærde dem, at de kunde indtage Staden.

    19 Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning.

  • 73%

    8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?

    9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?

    10 Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria,

    11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?

  • 23 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han har befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda; hvo er iblandt eder af alt hans Folk? Herren hans Gud være med ham, og han drage op!

  • 19 Men nu, Herre vor Gud! Kjære, frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du, Herre, du er alene Gud.

  • 36 Og nu, derfor sagde Herren, Israels Gud, saaledes om denne Stad, om hvilken I sige: Den gives i Kongen af Babels Haand ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen:

  • 28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!

  • 71%

    24 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.

    25 Nu, mon jeg er dragen op mod dette Sted foruden Herren til at fordærve det? Herren sagde til mig: Drag op mod dette Land og fordærv det.

  • 6 Og han sagde: Herre, vore Fædres Gud! er du ei selv den Gud i Himmelen? ja du er den, som regjerer i alle Hedningers Riger, og i din Haand er Kraft og Vælde, og der er Ingen, som kan bestaae imod dig.

  • 21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.

  • 19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?

  • 10 Saa sagde Senacherib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder? at I boe i Befæstningen i Jerusalem?

  • 21 ja, saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, de overblevne i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem:

  • 17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,

  • 5 Og jeg vil give al denne Stads Gods og alt Arbeide derudi og alt det Dyrebare derudi, og alle Judæ Kongers Liggendefæ vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.

  • 18 Og alle Kar af Guds Huus, store og smaae, og Herrens Huses Liggendefæer, og Kongens og hans Fyrsters Liggendefæer, det altsammen førte han til Babel.

    19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.

  • 7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?

  • 26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:

  • 26 Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, nemlig i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand og i hans Tjeneres Haand, og derefter skal den beboes ligesom i gamle Dage, siger Herren.

  • 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, og al hans Hær og alle Riger paa Jorden, (som vare under) hans Haands Herredømme, og alle Folkene strede imod Jerusalem og imod alle dens Stæder, sigende:

  • 2 Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os.

  • 22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?

  • 6 Og jeg vil frie dig og denne Stad fra Kongen af Assyriens Haand, og beskjærme denne Stad.

  • 3 saa sagde Herren: Denne Stad skal visseligen gives i Kongen af Babels Hærs Haand, og han skal indtage den;