Markus 12:37

Original Norsk Bibel 1866

Saa kalder da David selv ham en Herre, og hvorledes er han da hans Søn? Og meget Folk hørte ham gjerne.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Rom 1:3-4 : 3 om hans Søn, — som er født af Davids Æt efter Kjødet, 4 som kraftigen blev beviist at være Guds Søn efter Helligheds Aand ved Opstandelsen fra de Døde, Jesus Christus (nemlig) vor Herre,
  • Rom 9:5 : 5 hvilke Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, som er Gud over Alting, høilovet i Evighed, Amen!
  • 1 Tim 3:16 : 16 og, som Enhver maa bekjende, stor er den Gudfrygtigheds Hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle, prædiket iblandt Hedninger, troet i Verden, optagen i Herlighed.
  • Jak 2:5 : 5 Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?
  • Åp 22:16 : 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne.
  • Matt 1:23 : 23 See, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.
  • Matt 11:5 : 5 Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op og Evangelium prædikes for Fattige.
  • Matt 11:25 : 25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og Forstandige, og aabenbaret det for de Umyndige.
  • Matt 21:46 : 46 Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.
  • Luk 19:48 : 48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gjøre; thi alt Folket hængte ved ham og hørte ham.
  • Luk 21:38 : 38 Og alt Folket kom aarle til ham i Templet for at høre ham.
  • Joh 7:46-49 : 46 Tjenerne svarede: Der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneske. 47 Da svarede Pharisæerne dem: Monne og I være forførte? 48 Mon Nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (Nogen) af Pharisæerne? 49 Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet.
  • Joh 12:9 : 9 Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde opreist fra de Døde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    34Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.

    35Og Jesus svarede og sagde, der han lærte i Templet: Hvorledes sige de Skriftkloge, at Christus er Davids Søn?

    36Thi David siger selv ved den Hellig-Aand: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 83%

    41Men han sagde til dem: Hvorledes siger man, at Christus er Davids Søn?

    42og David selv siger (dog) i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    43indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

    44Altsaa kalder David ham en Herre; hvorledes er han da hans Søn?

    45Men der alt Folket hørte det, sagde han til sine Disciple:

  • 83%

    42Hvad tykkes eder om Christo? hvis Søn er han? De sagde til ham: Davids.

    43Han sagde til dem: Hvorledes kalder da David ham i Aanden en Herre? da han siger:

    44Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

    45Efterdi David nu kalder ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?

  • 77%

    34Thi David opfoer ikke til Himmelen; men han siger: Herren sagde til min Herre: Sæt dig hos min høire Haand,

    35indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Skammel.

  • 23Og alt Folket forfærdedes og sagde: Mon denne ikke er den Davids Søn?

  • 1Davids Psalme. Herren sagde til min Herre: Sid hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.

  • 32Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn, og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.

  • 8Thi Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.

  • 70%

    25som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?

    26Jordens Konger reiste sig, og Fyrsterne forsamlede sig tilhobe mod Herren og mod hans Christum.

  • 17paa det at det skulde fuldkommes, som er talet ved Propheten Esaias, som siger:

  • 31Men Folket truede dem, at de skulde tie; men de raabte mere og sagde: Herre, Davids Søn, forbarm dig over os!

  • 33Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.

  • 11Det er skeet af Herren, og er underligt for vore Øine?

  • 3Men han sagde til dem: Have I ikke læst, hvad David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med ham?

  • 9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 38Og han sagde dem i sin Lærdom: Tager eder vare for de Skriftkloge, som (gjerne) ville gaae i lange Klæder og lade sig hilse paa Torvene,

  • 28Saa er Menneskens Søn en Herre ogsaa over Sabbaten.

  • 7Jeg vil fortælle om et beskikket (Raad): Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg, jeg fødte dig idag.

  • 68%

    29I Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

    30Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,

  • 18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

  • 17Da kjendte Saul Davids Røst og sagde: Er denne din Røst, min Søn David? og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge.

  • 33som og skrevet er i den anden Psalme: Du er min Søn; idag haver jeg født dig.

  • 15Men der de Ypperstepræster og Skriftkloge saae de Undergjerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Templet og sagde: Hosanna den Davids Søn! bleve de vrede og sagde til ham:

  • 12Og David fornam, at Herren havde stadfæstet ham til Konge over Israel, og at han havde ophøiet hans Rige for hans Folks Israels Skyld.

  • 25Thi David siger om ham: Jeg haver altid Herren for mine Øine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal rokkes.

  • 5Og han sagde til dem: Menneskens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten.

  • 3Og Jesus svarede og sagde til dem: Have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede, og de, som vare med Ham?

  • 20Og hvad skal David ydermere blive ved at tale til dig? thi du, du kjender din Tjener, Herre, Herre!

  • 9Men Folket, som gik foran og fulgte efter, raabte og sagde: Hosanna den Davids Søn! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosanna i det Høieste!

  • 10Velsignet være vor Faders Davids Rige, som kommer i Herrens Navn; Hosanna i det Høieste!

  • 48Og Mange truede ham, at han skulde tie; men han raabte meget mere: Du Davids Søn, forbarm dig over mig!

  • 70Men de sagde alle: Er du da den Guds Søn? Men han sagde til dem: I sige det; thi jeg er det.

  • 36Hvad det Ord angaaer, som han udsendte til Israels Børn, der han i Evangeliet lod forkynde Fred ved Jesum Christum, — han er Alles Herre —

  • 25Og han sagde til dem: Have I aldrig læst, hvad David gjorde, der han havde det behov, og hungrede (baade) selv og de, som vare med ham?

  • 37Men derefter sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville dog undsee sig for min Søn.

  • 31Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.

  • 2Og de talede til ham og sagde: Siig os, af hvad Magt gjør du disse Ting? eller hvo er den, som haver givet dig denne Magt?

  • 5Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: Du er min Søn, jeg fødte dig idag? og atter: Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.